Godt sprog 9b: Skriv overskueligt - Omatskrive.dk: Skriv bedre, skriv lettere

Kommentarer og løsningsforslag

Her er de 5 afsnit med mine kommentarer og forslag til omskrivning. Skriv overskueligt! Er du enig? Læs side 84-88 i “Bedre breve – bedre e-mails”, hvis du vil vide mere om dette problem.

Gå tilbage til forsiden via linket nederst og fortsæt øvelsen med næste punkt.

Du kan få brevene vist i fuld størrelse i din browser ved at klikke på dem.

Kommentar:

Først er der et brev, som juristerne har fået lov til at boltre sig med, uden at kommunikationsfolkene er blevet spurgt til råds; og det er gået galt. Så galt, at et par overskrifter alene ikke kan genskabe overblikket. Der skal en større ommøblering til.

I første omgang skal vi have den oplysning op foran, som modtageren skal bruge: Dette brev har ingen praktisk betydning for dig – du behøver faktisk ikke at læse det til ende.

Derefter kommer alle teknikaliteterne for dem, der er interesseret i den slags. Men da Finanstilsynets lange og saglige redegørelse er vedlagt, er der absolut ingen grund til ikke at gøre det lidt populært her i brevet. – Tværtimod, man kunne måske ligefrem lokke folk til at læse teksten …

Til sidst gentager vi det vigtigste budskab: Du har den stadig samme kunderådgiver, og du er stadig velkommen til at ringe til “mig”. For brevet skal selvfølgelig “underskrives” af kunderådgiveren – eller i hvert fald med kunderådgiverens navn.

Forslag:

Kommentar:

Formuleringerne i brevet her nedenfor kan man mene meget om. Men i denne omgang har jeg valgt helt at holde mig fra omformuleringer for i stedet at vise, hvad man kan gøre med overskrifterne alene:

En hovedoverskrift, der klart og tydeligt fortæller, hvad brevet handler om.
To under-overskrifter, der forærer brevets modtager det store overblik:
- Naboen har ansøgt om det-og-det,
  - og hvis modtageren har noget imod, at naboen får dispensation, skal han gøre sådan-og-sådan.

Lige pludselig er brevet overskueligt og – trods det gammeldags og frastødende sprog – nogenlunde tilgængeligt. Og der er ikke flyttet et komma i selve teksten.

Forslag:

Kommentar:

Et nyhedsbrev i almindeligt tekstformat er efterhånden sjældent, men jeg har taget det med her for at vise, hvor meget man kan opnå med hvor lidt. Hvis man er ude i den situation, at der ikke er ret mange midler at lege med, er det vigtigt at bruge de få midler, der findes. Vigtigst er rækkefølge og afsnitsinddeling.

Her drejer det sig i første omgang om sortering og rækkefølge af oplysninger; og for en selvpluk-plantage må det vigtigste være at oplyse om, at jordbærsæsonen altså er på toppen lige nu, og at åbningstiderne er sådan-og-sådan.

Derefter kommer gårdbutikkens åbningstider, tilbud og særtilbud, og sidst kommer oplysningen om, at afsenderen kan træffes foran Frederiksbergcentret på et givet tidspunkt.

Overskrifterne er vigtige! Hvis der virkelig ikke er andre muligheder for at fremhæve dem, er blank linje før og efter samt stjerne-fremhævelse det mindste – dem kan man altid bruge, og de er langt bedre end ingenting.

Forslag:

Kommentar:

Sidste eksempel, et brev fra Danske Bank, er fra dengang bankerne stadig var til stede i den virkelige virkelighed ude i byerne og ikke bare noget, der lever et pseudoliv i fladskærmen. Men oversæt selv “bank” til det, der er relevant for dig. Bortset fra det: Brevet er faktisk rigtig godt. Tonen er fin (med nogle få smuttere), opbygningen er næsten god, og omfanget er passende. Så det er lidt synd, at brevet ikke i sin tid har fået det sidste lille skub op på skamlens øverste trin.

Først skal der selvfølgelig være en overskrift, der fortæller, hvad brevet handler om – og vi skal have en personlig tiltale. Modtageren ved jo inderst inde godt, at hans eller hendes navn er sat ind i et flettebrev af en computer; men det virker alligevel. Det handler ikke kun om overskuelighed, men også om personlighed.
Oversigten over, hvad man får for sine 0 kroner, bør ind i en punktopstilling. Det får ganske vist brevet til at svulme op, så det næsten ikke kan være på én side (jeg måtte “slibe” teksten for at forkorte den et par linjer), men det skaber overblik og fanger interessen.
Så er der også et par formuleringer. (Det handler ikke så meget om overskuelighed, men når vi nu er i gang…) Indledningen er lige lovlig rutineret: “Her er chokoladen/skosværten/tandbøjlen til dig, der ikke vil nøjes med det næstbedste …” den har vi jo hørt før. Og nede i slutningen finder vi finanssektorens vat-ord nummer 1: “attraktivt”. Dem skiller vi os af med og skriver i stedet, hvad det handler om – også selv om det kommer til at fylde lidt mere.
“Lyder det som noget for dig?” Det er måske en smagssag, men jeg finder altså den overskrift klæbrig og en lille smule nedladende. Så hellere en opfordring til at læse brochuren og klikke ind på nettet.
Og til sidst: Kunderådgiverens navn er flettet ind. For ungdommelige kunder er “Danske Bank” noget inde i København; men Lotte Larsen oppe i banken er måske mor til Matthias i 7.b, eller hun træner ynglingepigerne i håndbold eller … – og det er simpelthen for dumt ikke at bruge den personlighed aktivt, når det nu er så let.

– Jo, en ting mere: Banken har glemt at skrive, hvor længe man kan have den dér 24/7-konto. Til man fylder 30, eller hvad? Det skal med!

Forslag:

Tilbage