Den norske sociolog Nils Christie fejrede sin 80-års fødselsdag med en ganske lille, men overvældende stor bog om klart sprog – om selve det at kunne kommunikere med andre mennesker: “Små ord om store spørgsmål” – hvad sproget er, hvad det kan bruges til, og hvordan vi får flest mulige inddraget i fællesskabets “store samtale”. Klarere fås opgøret med bullshit ikke!
Af Per Salling
Allerførst: Egentlig bør man læse denne bog på norsk. Nils Christie er nordmand, så bogen er selvfølgelig på norsk. Klart sprog, klart og let læseligt bokmål – intet problem dér. Det er der derimod med – nå, det venter vi med til slutningen af artiklen her.
Den store samtale
Gennem 7 korte kapitler fører Christie os rundt om og tværs gennem så store emner som “handling som sprog”, “ord som farlige redskaber”, “om at nå hinanden” og “er det godt at forstå?”. Undervejs bruger han en del plads på problemet med de faglige sprogs udbredelse på bekostning af vores fælles sprog, og han slutter med 20 råd om skrift og tale – en opdatering af hans 12 råd om at skrive klart sprog, der har cirkuleret som “kopifitti” i mange år.
I forordet skriver Christie selv om bogen:
“Å forme ord eller tegn, sende dem fra seg – og så kanskje få svar tilbake som ser noe mer, det er en storslagen virksomhet.
Ord og tegn kan skape broer. Vakre og nyttige broer. Men de kan også skape sperrer, som ved de muntlige ord til døve eller ved de høyt spesialiserte ord brukt utenom spesialisternes krets.
Målet mitt med denne boken er å arbejde for å utvide det språklige fellesskap, utvide kretsen av dem som kan forstå hverandre.”
To problemer ved fagsprogenes fremmarch
Christie påpeger 2 alvorlige problemer ved, at fagsprogene breder sig ud over den offentlige debat i klart sprog – “den store samtale”: For det første opstår der et demokratisk underskud, hvor flere og flere bliver sorteret fra, fordi de hverken forstår de enkelte ord eller orker at forholde sig til deres mængde. For det andet bliver den samlede viden i samfundet reelt mindre – fagfolkenes viden bliver ikke udbredt uden for deres egen kreds, og hvermands viden bliver koblet ud af debatten som “ufaglig” og dermed uinteressant. Hermed rammer han helt præcist Frankfurts definition på “bullshit”. (Se Harry G. Frankfurt: On Bullshit. Princeton University Press 2005)
Ansvaret (og fejlen) ligger hos fagfolkene i deres egenskab af sproglige magthavere på deres felt. Sat på spidsen:
“Det finnes to typer mennesker med språklige defekter. det er på den ene side de ordløse eller de ordsvake. men så, på den anden side, finner vi ordgjyterne, misbrukerne af ord, de som formørker vår forstand og fjerner tankens klarhet ved de tusen ord hvor hundre ville klart seg, eller som bruker hundre ord hvor taushet burde vært svaret. Når hørte man om en spesialpædagog som trådte til for å hjælpe oss mot denne type språklig defekt? Og for å gå enda litt videre på denne tanke: Hvor er analysen av det skadelige i avhandlingen på 700 sider hvor sluttsummen for leseren ble en tankerekke som kunne fått plass på noen linjer? Hva er konsekvenserne for de fåmælte av at de sterkttalende produserer så mye verbal støy?”
Kan man virkelig dække så stort et emne som klart sprog på 117 små sider? Joda. På det punkt er “Små ord” et bevis for sin egen påstand.
Det er selvfølgelig ikke nogen ny erkendelse; der findes mange gamle talemåder af typen “det tåget talte er det tåget tænkte” osv. Det nye og forfriskende er, at hele denne indsigt bliver udlagt fagligt velbegrundet, kortfattet, krystalklart og overbevisende af en gammel og garvet sociolog, som har prøvet det hele, herunder selv at være fanget i sit fagsprog.
Brug klart sprog og bevar den store samtale!
Nils Christie får selv det sidste ord:
“Den store samtalen må bevares. Det gjør vi best ved å bygge ned skiller mellom folk og ved å bevare respekten for dagliglivets små ord.”
Nå ja, så er der lige det problem, jeg nævnte i begyndelsen. Jeg citerer “Små ord for store spørsmål” fra den norske original ovenfor. Men den er heldigvis – omsider – blevet oversat og udgivet på et dansk forlag til en dansk udsalgspris; og det bringer os fri af de norske bogpriser. At en bog som “Små ord” – 128 sider i lille pocket-format uden nogen som helst form for særligt udstyr – skal koste 319 kr., det er altså helt ude i hampen! På det punkt kan nordmændene i dén grad lære noget af os, af svenskerne og af stort set alle andre. Hvis jeg må have lov at sige det i klart sprog!
Læs videre om emnet her:
© Per Salling, Omatskrive.dk, 2009-2021
Views: 502