Sproglig forbrugerbeskyttelse

– eller det, der ligner

Er ting, hvad de er? Eller er de, hvad vi kalder dem? Det handler (også) om forbrugerbeskyttelse; for sprog er magt, og de, der ejer sproget, har magten til at bestemme, hvad vi ved – og hvad vi tror, at vi ved. Markedsføringens magt er stor, og den sproglige forbrugerbeskyttelse er tilsyneladende forbrugernes eget ansvar.

Af Per Salling

For nogle år siden købte jeg i et supermarked i en større forbrugerejet kæde en jordbærroulade til fælles fortæring på kontoret. Efter næsten endt indtagelse kom diskussionen op: Hvem fandt jordbærret? Men ak – ingen ville vedkende sig at have fundet et jordbær.

En nærmere granskning af indholdsfortegnelsen (eller “ingredienslisten”, som det meget passende hedder i en verden, hvor sommerens fineste frugt er reduceret til det ukendelige) viste – beregnet ud fra mængden af “jordbærmarmelade” i bagværket og mængden af jordbær i den røde smørelse – at jordbærrouladen på 300 gram sådan rent gennemsnitligt kunne siges at indeholde ca. 9 gram jordbær. (Til gengæld indeholdt den 69 gram kulhydrat, men betegnelsen “kulhydratroulade” er måske ikke så sælgende.)

Forbrugerbeskyttelse?

Hvor meget vejer et jordbær? Et hurtigt tjek på nettet afslørede en gennemsnitlig vægt for gennemsnitlige jordbær på ca. 15 gram. Så producentens succeskriterium for rouladen var altså helt officielt iflg. ingredienslisten, at den skulle indeholde 2/3 jordbær. En henvendelse til den større forbrugerejede kædes kvalitetssikrings-afdeling affødte et meget venligt svar med oplysningen, at rouladen “overholdt EU’s marmeladebekendtgørelse”. Jeg tror det gerne. Jeg orker i hvert fald ikke at tjekke det, uanset hvor meget jeg ellers går op i forbrugerbeskyttelse.

Nå. Men helt bortset fra smålige forbrugeres ønske om, at varer skal indeholde (og ideelt set smage af) det, de kaldes, så måtte vi jo konstatere, at der var jordbær i bagværket. Ca. 0,1 jordbær pr. deltager i festmåltidet, faktisk. Og det er jo ikke så ringe sammenlignet med

• hundekiks: hvor meget hakket hund er der i hundekiks?
• jødekager: hvor mange – nånej, det må man ikke. Så I Irma hedder det nu “jydekager”. Altså: Hvor mange hakkede jyder er der i en rulle jydekagedej?
• negerboller: det må man heller ikke mere. Så flødeboller da? Nej, det ville være falsk reklame; men skumboller – dér var den! I hvert fald så længe de er friske, derefter skulle de måske skifte navn til “proteseklisterboller”…
• forbrugerbeskyttelse: hvor mange forbrugere skal beskyttes -og mod hvad?

Sprog er magt – indtil …

Ting er, hvad vi kalder dem. Lyt bare til politikerne. Lyt fx til finansministeren. Hvis salget af DONG ikke var en god forretning, da han begyndte at snakke, så var det i hvert fald, da han holdt op.

Eller se på ejendomsmæglernes annoncer; det er enormt, så mange utroligt attraktive og velbeliggende villaer der ligger tæt langs med hovedstadsområdets jernbanelinjer og motor- og gennemfartsveje! Og det er ikke løgn, for der ligger jo også altid en børnehave og et butikscenter et sted i nærheden.Her skal du selv vide, hvem du handler med, og varetage din egen forbrugerbeskyttelse.

Hvad kan du gøre – tage ved lære af dem, der sælger jordbærroulader med 9 gram jordbær og 69 gram kulhydrat? (Ikke et ondt ord om dem; de gør bare det, de er bedst til.) – Det kan du selvfølgelig gøre, hvis du finder det i overensstemmelse med din egen mavefornemmelse. Nogen kan bedst lide moderen, andre datteren; sådan er dét.

Du kan også bare begynde at tælle dine jordbær. Se dig for. Sige fra, når du føler dig snydt. Stemme med fødderne. For sprog er kun magt, indtil det er gennemskuet af tilstrækkeligt mange.

Og nej, jeg synes heller ikke, at de skulle begynde at putte hakket hund i hundekiksene – forbrugerbeskyttelse eller ej!

Opskrift på en virkelig god hjemmebagt jordbærrroulade.

Supplerende litteratur: H. C. Andersen: Kejserens nye Klæder

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2014

Views: 331