E-mails, SoMe-opslag og breve

Det er altid umagen værd at prøve at skrive bedre dansk. For alt, hvad der er værd at skrive, er værd at skrive godt – også e-mails, breve (hvis du stadig skriver sådan nogle) og – ikke mindst opslag på de sociale medier!

Denne gruppe artikler giver et par gode råd om, hvordan du kan skrive bedre e-mails, SoMe-opslag og breve – det vil sige meddelelser, der er værd at læse.

Det vigtigste generelle råd er: Tænk grundigt over, hvorfor du vil skrive netop dén meddelelse til netop dén modtager (eller gruppe af modtagere). Sig det til ham eller hende – højt. Og skriv så ned, hvad du sagde!

Artiklerne i denne gruppe er delt op i en undergruppe med råd om meddelelser i almindelighed og en anden om at skrive godt til andre mennesker, når man er på jobbet – hvad enten det er som sagsbehandler i det offentlige eller i private virksomheder som banker og pensionsselskaber.

I den sidste gruppe finder du bl.a. et lille gør-det-selv-kursus: E-mails og breve fra “det offentlige” til borgerne. Det kan også være nyttigt for ansatte i private virksomheder!

Gruppen indledes med en kort præsentation af de 10 bud om godt sprog for brev-, mail- og SoMe-skrivere (der er øvelser til den) og den slutter med en præsentation af min halvgamle bog “Bedre breve – bedre e-mails!” – Kig den igennem – den kan være noget for dig!

.

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2023

Views: 653