– eller det, der ligner
Er ting, hvad de er? Eller er de, hvad vi kalder dem? Sprog er magt, og de, der ejer sproget, har magten til at bestemme, hvad vi ved – og hvad vi tror, at vi ved. MarkedsfĂžringens magt er stor, og den sproglige forbrugerbeskyttelse er tilsyneladende forbrugernes eget ansvar.
Af Per Salling
For nogle Är siden kÞbte jeg i et supermarked i en stÞrre forbrugerejet kÊde en jordbÊrroulade til fÊlles fortÊring pÄ kontoret. Efter nÊsten endt indtagelse kom diskussionen op: Hvem fandt jordbÊrret? Ingen ville vedkende sig at have fundet et jordbÊr.
En nĂŠrmere granskning af indholdsfortegnelsen (eller “ingredienslisten”, som det meget passende hedder i en verden, hvor sommerens fineste frugt er reduceret til det ukendelige) viste – beregnet ud fra mĂŠngden af “jordbĂŠrmarmelade” i bagvĂŠrket og mĂŠngden af jordbĂŠr i den rĂžde smĂžrelse – at jordbĂŠrrouladen pĂ„ 300 gram sĂ„dan rent gennemsnitligt kunne siges at indeholde ca. 9 gram jordbĂŠr. (Til gengĂŠld indeholdt den 69 gram kulhydrat, men betegnelsen “kulhydratroulade” er mĂ„ske ikke sĂ„ sĂŠlgende.)
Hvor meget vejer et jordbĂŠr? Et hurtigt tjek pĂ„ nettet afslĂžrede en gennemsnitlig vĂŠgt for gennemsnitlige jordbĂŠr pĂ„ ca. 15 gram. SĂ„ producentens succeskriterium for rouladen var altsĂ„ helt officielt iflg. ingredienslisten, at den skulle indeholde 2/3 jordbĂŠr. En henvendelse til den stĂžrre forbrugerejede kĂŠdes kvalitetssikrings-afdeling affĂždte et meget venligt svar med oplysningen, at rouladen “overholdt EU’s marmeladebekendtgĂžrelse”. Jeg tror det gerne. Jeg orker i hvert fald ikke at tjekke det.
NÄ. Men helt bortset fra smÄlige forbrugeres Þnske om, at varer skal smage af det, de kaldes, sÄ mÄtte vi jo konstatere, at der var jordbÊr i bagvÊrket. Ca. 0,1 jordbÊr pr. deltager i festmÄltidet, faktisk. Og det er jo ikke sÄ ringe sammenlignet med
- hundekiks: hvor meget hakket hund er der i hundekiks?
- jĂždekager: hvor mange – nĂ„nej, det mĂ„ man ikke. SĂ„ I Irma hedder det nu “jydekager”. AltsĂ„: Hvor mange hakkede jyder er der i en rulle jydekagedej?
- negerboller: det mĂ„ man heller ikke mere. SĂ„ flĂždeboller da? Nej, det ville vĂŠre falsk reklame; men skumboller – dĂ©r var den! I hvert fald sĂ„ lĂŠnge de er friske, derefter skulle de mĂ„ske skifte navn til “proteseklisterboller”…
Sprog er magt – indtil …
Ting er, hvad vi kalder dem. Lyt bare til politikerne. Lyt fx til finansministeren. Hvis salget af DONG ikke var en god forretning, da han begyndte at snakke, sÄ var det i hvert fald, da han holdt op.
Eller se pÄ ejendomsmÊglernes annoncer; det er enormt, sÄ mange utroligt attraktive og velbeliggende villaer der ligger tÊt langs med hovedstadsomrÄdets jernbanelinjer og motor- og gennemfartsveje! Og det er ikke lÞgn, for der ligger jo ogsÄ altid en bÞrnehave og et butikscenter et sted i nÊrheden.
Hvad kan du gĂžre – tage ved lĂŠre af dem, der sĂŠlger jordbĂŠrroulader med 9 gram jordbĂŠr og 69 gram kulhydrat? (Ikke et ondt ord om dem; de gĂžr bare det, de er bedst til.) – Det kan du selvfĂžlgelig gĂžre, hvis du finder det i overensstemmelse med din egen mavefornemmelse. Nogen kan bedst lide moderen, andre datteren; sĂ„dan er dĂ©t.
Du kan ogsÄ bare begynde at tÊlle dine jordbÊr. Se dig for. Sige fra, nÄr du fÞler dig snydt. Stemme med fÞdderne. For sprog er kun magt, indtil det er gennemskuet af tilstrÊkkeligt mange.
Og nej, jeg synes heller ikke, at de skulle begynde at putte hakket hund i hundekiksene.
Supplerende litteratur: H. C. Andersen: Kejserens nye KlĂŠder
Boksen
Ăvelse: GĂ„ ind i det fĂžrste det bedste supermarked og find 10 varer, hvor indholdet ikke svarer til navnet. (Skal kunne gĂžres pĂ„ 5 minutter)
© Per Salling, Omatskrive.dk, 2014
Hits: 225