Aktivt og konkret sprog

E-mails og breve fra “det offentlige” til borgere – afsnit 5

Af Per Salling

  1. Retorik til hverdagsbrug
  2. Det vi skriver – og mĂ„den vi skriver det pĂ„
  3. Hvem er du – i embeds medfĂžr? Og hvem skriver du til?
  4. Korte og overskuelige sĂŠtninger
  5. Aktivt og konkret sprog
  6. Den gode e-mail
  7. Justitsministeriets vejledning nr. 224

Aktivt

Den passive form af udsagnsordene – siges, pĂ„peges, henvises til – gĂžr ikke bare sproget kedeligt og upersonligt. Den gĂžr det ogsĂ„ uprĂŠcist.

En periode underviste jeg i dansk pĂ„ Politiskolen. Og jeg havde meget besvĂŠr med at forklare eleverne, at deres yndlingssĂŠtning “KĂžretĂžjet bragtes til standsning” faktisk ikke var Ă©ntydig. For hvem er det egentlig, der stopper den slingrende bil? Betjenten? Spritbilistens kone? PĂžlsemanden henne pĂ„ torvet?

I sĂŠtninger som Der er afgivet forklaring … Sagen vil blive tilbagesendt … Det blev konstateret … kan man ikke se, hvem der handler. En aktiv sĂŠtning (en “rigtig” sĂŠtning) bestĂ„r jo altid af en handling (udsagnsleddet) og Ă©n, der udfĂžrer handlingen (grundleddet): Jeg konstaterer. Men i en passiv sĂŠtning mangler den, der handler!

Sprogkonsulentfirmaet Aros Business Academy udsendet for nogle Är siden nyhedsbrevet Det mest undervurderede skriverÄd. I kort form lyder det:

Skriv altid efter formen “nogen gþr noget”.

  • Skriv ikke: Der foretages fra politiets side en undersĂžgelse af forholdene.
  • Skriv i stedet: Politiet undersĂžger forholdene

Enhver sĂŠtning indeholder en ”aktĂžr” – Ă©n der gĂžr noget: Politiet

Enhver sétning indeholder en handling – noget der bliver gjort: undersþger forholdene

Skriv altid
efter formen
“nogen gþr noget”.

AltsĂ„: ”Politiet undersĂžger forholdene”. Det er den teknisk mest korrekte fortĂŠlling. Den er kortere og nemmere at forstĂ„. Den ”danner billeder” inde i modtagerens hjerne.

For at undgÄ misforstÄelser bÞr du indsÊtte det handlende grundled i sÊtningen og oplyse, at OverlÊge Carstensen har stillet diagnosen eller Teknik og MiljÞ / vi sender sagen tilbage.

I andre situationer kan passiv form selvfÞlgelig vÊre helt fin. Den er fx det rigtige valg, nÄr det er ligegyldigt, hvem der udfÞrer en handling: CitronmÄnen skÊres ud fÞr servering eller TrÊbeskyttelsen omrÞres grundigt fÞr pÄsmÞring.

Konkret og forstÄeligt

Forfatteren Willy-August Linnemann beskrev engang det danske forvaltningssprog som “et sprog, man kan slĂ„ rotter ihjel med”. Her er et eksempel:

Oplysning om de ĂŠndrede forhold bĂžr stilles til rĂ„dighed for kommunen pĂ„ en mĂ„de, som gĂžr det muligt for kommunen at foretage en vurdering med henblik pĂ„ en afklaring af den pĂ„gĂŠldende ĂŠndrings betydning for den givne sag. SĂ„ledes kan vurderingen udfĂžres med stĂžtte i et sagsbehandlingssystem, som – hvis det er relevant – kan generere et advis til sagsbehandleren, hvorefter de ĂŠndrede indkomstforhold vil kunne underkastes en behandling efter reglerne pĂ„ de enkelte sagsomrĂ„der og i Ăžvrigt efter kommunens egne kriterier.

Det giver et klistret og ufordĂžjeligt sprog at skrive med henblik pĂ„ afklaring af i stedet for fx for at kunne afgĂžre. FĂŠnomenet optrĂŠder fĂžrst og fremmest ved navneord, som ender pĂ„ -ing, -else og -ion. Og det skyldes, at de ord er en slags “super-passiver”, som rummer en hel sĂŠtning med grundled, udsagnsled og genstandsled: UndersĂžgelse kan fx “oversĂŠttes” til Bjarne Petersen / jeg / vi vil undersĂžge muligheden for at forhĂžje din ydelse.

Hvis du bruger for mange af den slags “sĂŠtningsord”, ĂŠndrer du din tekst til en slags sproglig zip-fil, som lĂŠseren skal “pakke ud”, fĂžr den er til at forstĂ„:

gĂžre til genstand for en undersĂžgelse->undersĂžge
Der kan rettes henvendelse til->Du er velkommen til at ringe til
til bekrĂŠftelse af->for at bekrĂŠfte
til brug for Jobcentrets vurdering->for at vi kan vurdere
FĂŠrdigbehandling vil ske->Vi vil behandle sagen fĂŠrdig

Til afsnit 6

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2013-2018

Hits: 317