Det er en god historie, at det ikke er vigtigt at stave rigtigt; men det er fup. Det er IKKE videnskabeligt bevist, at retstavning og korrekturlæsning er unødvendig. Det er IKKE unødvendigt at stave rigtigt, fordi vi allesammen ser ordbilleder og derfor sagtens kan forstå en tekst, der er fuld af stavefejl. Det er løgn! Det hele er en avisand, der bygger på sjusket og misforstået læsning af et læserbrev i et engelsk ugeblad. Så stav rigtigt!
Af Per Salling
En “viskdenbaleig unsdelrøgelse om stanving” er fup!
“En viskdenbaleig unsdelrøgelse lavet af et untivseriet i Enlgnad har vist, at desrom de to føsrte og de to sisdte botsvgaer i alle oredne i en tekst er ritgigt pledsaret, spllier det ingen rolle, hvkilen ræføkkelge de øvirge bosgvtaer i oredne kommer. Tektsen er fuldt læbsar, selv om de andre bogastver kommer huilbltertulter! Det er fordi, vi ikke læser hvert eneklt botgsav, men ser bildeler af ordet som en hehled.” (Information, 9. september 2003.)
Det gik som en løbeild gennem internettet, de lokale ugeaviser og morgenavisernes bagsider: Det er “viskdenbaleig beivst”, at staveundervisning er overflødig, og at korrekturlæsning er noget pjat – vi ser allesammen “ordbilleder”, og de, der hævder, at de lægger mærke til stavefejlene (og måske endda bliver generet af dem), er nogle forstokkede pernittengrynere.
Og mange sproginteresserede åd den råt: Den er sat på spidsen, bevares – men noget er der helt sikkert om det, og nu har vi så belæg for det, ikkesandt? Flere aviser bragte historien ukommenteret, og den har en tendens til at dukke op i agurketiden med et par års mellemrum.)
Men andre undrede sig: Kan det nu passe? Og én, nemlig Carsten Elbro, der var og vistnok stadig er professor i anvendt sprogvidenskab ved Københavns Universitet, gravede i sagen. Det kom der en lille artikel ud af i Mål og Mæle nr. 3, 2003.
Det er fup fra gamle aviser!
Kort genfortalt, så udspringer det hele af en ph.d.-afhandling fra Nottingham University fra 1976. Forfatteren, Graham Rawlinson, viste her, at gode læsere forstod teksten lige så godt eller næsten lige så godt som normalt, hvis han byttede rundt på de midterste bogstaver i ord med 6 bogstaver eller mere. Det skrev han så et læserbrev om i New Scientist i maj 1999 i anledning af en aktuel undersøgelse af ombytning af lyde i talt sprog.
Og så rullede lavinen, til trods for at Rawlinson ikke nævner “ordbilleder” med et ord. Tværtimod: Han overvejer, hvordan opfattelsen af både talt og skrevet sprog må være afhængig af flere parallelle genkendelsesprocesser.
Og hvad er så sandheden om at stave rigtigt?
Det er vigtigt at
stave rigtigt!
Mange stave- og
trykfejl i en tekst
nedsætter læse-
hastigheden meget
– ofte ned til det
halve – også
for gode læsere.
Et sjusket og fejlfyldt sprog er ikke kun belastende for dit eget omdømme – det er også aktivt generende for læserne, fordi det koster dem tid.
“Det er således ikke rigtigt, at de midterste bogstavers rækkefølge ikke spiller nogen rolle. Derfor er det også meget begrænset, hvad man kan lære om den normale læseproces af eksperimentet. Man kan fx ikke udlede, at læsere kun ser nogle af bogstaverne i ord under læsning, sådan som det påstås i det danske citat.” (Carsten Elbro)
Kort sagt: Du er nødt til at stave rigtigt, hvis du vil være sikker på at blive forstået rigtigt!
Jeg vil anbefale artiklen i Mål og Mæle nr. 3, 2003. – Jeg vil faktisk anbefale hele nummeret, som stadig stå på biblioteket. (Der er også spændende artikler om Saxo-oversættelser, om shampoofættere, gummifættere og andre fætre, om fraser og om slikord.) – Ja, i virkeligheden vil jeg anbefale et abonnement på Mål og Mæle til dig, der har gidet læse denne artikel færdig. Det er lige noget for dig! (Bladets hjemmeside med bestillingsoplysninger finder du her: Mål og Mæle.)
Læs også:
.
© Per Salling, Omatskrive.dk, 2004-2018
Views: 732