Skriv godt 5a: Skriv personligt

Her er 5 små tekstbidder, der er hapset et eller andet sted. Skriv personligt – skriv dem om, så de er mere personlige og tydelige med hensyn til, hvem det egentlig er der skriver til hvem, uden at det går ud over den professionelle tone. (Kopiér dem evt. ned i et Word-dokument.) Når du har gjort det, så se kommentarerne og mine ændringsforslag i ”rettebladet”, link nederst på siden.

Hvis du har ”Bedre breve – bedre e-mails”, så er det side 92-95 du skal læse.

1

Såfremt det måtte ønskes, er vi meget gerne til tjeneste med yderligere oplysninger til brug ved anmeldelsens udfyldelse.

2

Det skal hermed på vegne af afdelingsbestyrelsen meddeles beboerne i BKA afd. 117, at der vil blive indkaldt til beboermøde, forinden at beslutning om gårdrydning træffes. Dato og sted oplyses senere.

3

Hører man ikke fra Dem, eller tages Deres eventuelle indsigelser til følge, vil der ikke herfra blive orienteret yderligere.

4

Med henvisning til telefonsamtale af i går ansøger undertegnede hermed om den stilling som nattevagt ved plejehjemmet Nybrovænge, som er opslået ledig i Søndagsavisen.

5

Vedr. Egeholmen 34, 3.tv., 1234 Rudtofte. Det meddeles hermed, at der af ejendommens kontor er modtaget klager fra omboende lejere, der føler sig stærkt generet af, at der udøves høj musik og støjende adfærd på trapperne, og at dette angiveligt skulle stamme fra nævnte lejemål. Der skal i den anledning gøres opmærksom på, at lejelovens regler om at “iagttage god skik og orden i ejendommen” naturligvis gælder samtlige beboere.

Videre til kommentarsiden

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2007-2023

Views: 82