Gode links - Omatskrive.dk: Skriv bedre, skriv lettere

Der er ret mange sider på nettet. En hel del af dem handler om sprog og kommunikation. Og ikke så få er faktisk gode. Så den følgende stribe links til danske og andre sider er hverken udtømmende, dækkende eller retfærdig. Den er simpelthen et sted at komme videre fra.

Listen er tjekket igennem foråret 2024. Ideer til nye links modtages gerne!

Ordbøger, sproghjælp og sprogdiskussion
Andre sprogkonsulentsider med gode råd
Om at skrive
Sprogpolitik
Organisationer og foreninger
Skæve sider
Sider om andet end at skrive
Gode samlinger af links
Og så til sidst: Internettets sidste side

Hvis du finder et “dødt” link eller har en idé til et nyt, er det venligt at give mig et praj. Skriv til mig her!

1 Ordbøger, sproghjælp og -diskussion

Sproget.dk
Sproget.dk er “indgangen til det danske sprog” – eller bliver det efterhånden. Siden er skabet af Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab i fællesskab, og formålet er, at den skal være “det sted på nettet hvor man finder vejledning, oplysning og svar på spørgsmål om det danske sprog og sprogforhold i Danmark.” Målgruppen er både professionelle og alle os andre almindeligt interesserede. Kig ind!

Dansk Sprognævn
Dansk Sprognævns hjemmeside rummer en let tilgængelig online-version af Retskrivningsordbogen. Desuden er “Nyt fra Sprognævnet” lagt på siden med fuld tekst fra 1998 og frem. De øvrige nyttige funktioner er efterhånden eksporteret til Sproget.dk.

Ordnet.dk
Ordnet.dk er simpelthen en forside med indgange til de 3 store ordbogsværker Den Danske Ordbog (nutidig), Ordbog over det Danske Sprog (perioden 1700-1950) og Korpus.dk (teksteksempler, ikke ordforklaringer – 56 millioner ord).

Nye ord i dansk
“Nye ord på nettet fra 1955 til i dag” tager udgangspunkt i bog “Nye Ord 1955-98 – Ordbog over nye ord i dansk 1955-1998”. Online-versionen er ført op til i dag og et et rigtig godt sted at følge med i, hvad der sker – fx de årlige afstemninger om “årets ord”.

Ordbogen over faste vendinger (tidligere “Idiomordbogen”)
Hvad betyder ryge en finke af panden? Kunne panden også ryge af finken? Og er det den samme pande, man får horn i? Hvem er det, der fiser i hornlygten? – “Idiomer” er faste udtryk, vendinger og talemåder, som vi bruger og misbruger, forstår og misforstår og somme tider krydser i flæng, så de passer som fod i handske. Efter at Ordbogen.com har overtaget ordbogen fra Center for Leksikografi ved Handelshøjskolen i Århus, er den ikke mere næsten helt gratis at bruge. Desværre.

Almen Sprogforståelse
Siden her er et godt eksempel på, hvad energiske og fagstolte lærere rundt om i uddannelsessystemet får stablet på benene ind imellem. Den er etableret for en del år siden af lektor Sten Stenbæk fra Fjerritslev Gymnasium, og den indeholder meget nyttigt materiale – ikke kun til gymnasiernes undervisning i almen sprogforståelse, men også til glæde for alle os andre interesserede. Du finder bl.a. en almen grammatik og en encyclopædi over grammatiske betegnelser.

Krydsord.dk
En af de allerbedste måder at lege retstavning ind på er at gætte krydsogtværser. De går nemlig ikke op, hvis ordene ikke er stavet rigtigt! Nu er Krydsord.dk dukket op som en gave til alle landets dansklærere og deres uregerlige unger. Og vi andre må gerne lege med.

2 Sprogkonsulentsider med gode råd

Bro kommunikation – wearebro.dk
Bro Kommunikation er godt fremme i skoene med hensyn til kurser og uddannelse. Deres webinarer er spændende, og deres deres Bro Blog er ikke til at undvære for os, der er interessede i sproget og nutidens måde at bruge det på. Her er den p.t. nyeste: Hvad kan kinderæg lære dig om moderne dansk? Gå ind og se dig om!

KLN Copywriting
Tekstforfatteren (eller copywriteren, som det efterhånden hedder på nudansk) Kathrine Louise Nielsens blog er gefundenes fressen for dig, der er på vej ind i tekstforfatterverdenen – eller måske sidder som soloblæksprutte i et lille firma, der lever af at sælge et-eller-andet på nettet. Sådan bliver du læst!

Syntaksis.dk
Kursus- og konsulentfirmaet Syntaksis har – ud over mange gode kursustilbud – en del artikler om sproglige emner at byde på. Når du har læst dig igennem alle lækkerierne her på Omatskrive.dk, så fortsæt dér!

PublicationCoach
Der er så mange konsulentsider – men her er en på engelsk, og det er en af de bedste. Daphne Gray-Grants blog PublicationCoach. Et ugentligt skarpt pip med gode skriveråd og gode iagttagelser. Bemærk den lækre detalje, at alle artikler (som er de allerede udsendte nyhedsbreve) indledes med oplysning om, hvor lang tid det vil tage at læse dem.

3 Om at skrive

Først og fremmest er der selvfølgelig den side, du selv sidder og læser lige nu. Men den har du jo fundet. Så her er der nogle flere.

Fyldepennen
Går du selv med en forfatter i maven, er der næsten ikke nogen vej uden om Fyldepennen.dk – “stedet hvor forfatterne springer ud”, som de selv skriver. Du kan se dine ting på – nåja, ikke tryk, men offentliggjort, og du kan få andres kommentarer.

Stephen King: This really sucks!
Hvis du går omkring med en skønlitterær forfatter i maven, kan du simpelthen ikke undvære Stephen Kings bog “Om at skrive” – en mellemting mellem en erindringsbog og en samling af gode råd til forfatterspirer – se omtalen under “Litteratur”. Men Stephen King fås også på skærmen, og gudskelov for det. Her er et link til et af mange klip på Nettet – mit yndlingsklip: This really sucks!

Stephen Kings 20 regler for vordende forfattere
Mens vi er ved Stephen King, så er her et link til hans “Top 20 Rules for Writers” – lige til at gå til for den, der mener det bare en lille smule alvorligt.

Plain English Campaign
Plain English Campaign er noget helt, helt andet og langt mere kødædende end vores eget Modersmål-Selskab med damehattene. Som de selv skriver: “Plain English Campaign is an independent pressure group fighting for public information to be written in plain English. (…) ‘Public information’ means anything people have to read to get by in their daily lives. ‘Plain English’ is language that the intended audience can understand and act upon from a single reading.” Store krav at stille. Men nødvendige! (Var det ikke for Brexit, ville jeg skrive noget pænt om englændere her.)

Writing@CSU
Nu vi er ved det angelsaksiske: Der er sikkert bedre skrivehjælp-sider deruden i den store verden end denne. Jeg har bare ikke fundet dem. Så indtil videre vil jeg varmt anbefale Colorado State Universitys gamle (“since 1993″…) og enorme guldgrube af hjælp for både studerende og undervisere. Alle, der skriver på engelsk – eller som bare kan læse engelsk – kan finde guld her!

4 Sprogpolitik

Dansk Sprognævns linksamling om sprogprojekter og -politikker
Nævnets linksamling om dette emne er en gave til alle, der er interesseret i sprogpolitik og skriveguider. Her er der mange links med mere glimrende inspiration til projekter, samlet under disse overskrifter:

Nedenfor supplerer jeg med et par af mine yndlingseksempler, der ikke er med i Nævnets samling.

Aarhus Universitets Ytringsfrihedserklæring
Omatskrive.dk handler for det meste om, hvordan man bør skrive. Men det er umuligt ikke at forholde sig til, at grænserne for hvad man kan skrive er kommet under pres i Omatskrive.dk’s 25-årige levetid. Jeg har i begrænset omfang fulgt op på den diskussion i citatsamlingen, hvor jeg har prøvet at dele sol og vind lige mellem de forskellige positioner i debatten. Min personlige position udtrykkes meget godt af Pia Olsen Dyhr: Man har selvfølgelig ret til at sige dumme ting. Det er bare ikke særlig god stil. Men når diskussionen spidser til og bliver principiel, så er det godt at have Aarhus Universitets Ytringsfrihedserklæring at holde sig til. Den sætter tingene på plads.

Skriv klart
Man kunne mene, at det var på tide, at den europæiske “overhund” begyndte at udtrykke sig klart. Men så kom den pludselig – Europa-Kommissionens sprogpolitik, endda på dansk … Men du kan finde også finde den på tysk, finsk, bulgarsk og maltesisk og alle de andre EU-tungemål. Der er faktisk ingen grund til at udtrykke sig som en jurist, når nu EU foreskriver, at man skal udtrykke sig som et menneske. Og glæden er da også stor dernede i Bryssel: Oversætterkorpset bryder ud i sang for at hylde den klare tale: Good news! Clarity’s a’coming! (Skru op for lyden!)

“Kommaopfinder dropper kommaerne”
Bedst som støvet havde lagt sig efter Den Store Kommakrig åbnede dens bagmand – Henrik Galberg Jacobsen – en ny front. Denne gang burde der have været større risiko for succes – men som han sagde til mig: Denne generations grammatikere har lært på den hårde måde, at kommasystemet er Danmarks svar på den tredje skinne i Londons metro: Touch it, and you die! Læs selv Galbergs tanker om at reducere kommaforbruget til det nødvendige minimum.

Sprog til tiden
I “nullerne” foregik der et grundigt udvalgsarbejde under Kulturministeriet for at få studeret vilkårene for dansk og vurdere, om der skulle være behov for en ny lov – og meget andet godt. Det resulterede i 2 store og grundige rapporter: “Sprog på spil” (2003) og “Sprog til tiden” (2008). Lovene kom, og fokus gled andre steder hen. Men her er linket til “Sprog til tiden”, der som sin forgænger forlængst er væk fra Kulturministeriets hjemmeside. Og bevidsthed, måske…

Vejledning om sproget i love og andre retsforskrifter
“Ved den sproglige udformning af love og andre retsforskrifter må man have for øje, at enhver, som teksten henvender sig til, let skal kunne læse og forstå den. Formen skal være enkel og præcis og sætningerne korte og klare. Et begreb bør overalt i samme tekst betegnes med samme udtryk.” Og det er ganske vist, for således står der i “Vejledning nr 224 af 15/10/1969 om sproget i love og andre retsforskrifter. Og den er stadig “gældende”, som det hedder. Det betyder, at den skal efterleves, kære jurister!

Sprogpolitik for Danmarks Domstole (NB – hentes som PDF)
Domstolenes politik på området er en glimrende og let tilgængelig udlægning af, hvad “Vejledningen …” fører til i den praktiske virkelighed. Mange eksempler og god nytteværdi, også for andre offentligt ansatte – og andre i det hele taget. Og så var den et godt eksempel på, hvor let en trykt publikation kan gøres brugbar online – indtil den blev skjult som følge af “offentlighedsloven”. Men her er da i hvert fald et link til den i brochureform. – Og her er en artikel om, hvordan dommerne på dette punkt selv føler sig hævet over loven (se linket til Retsinformation ovenfor): Dømt til sort snak

Danmarks Radios sprogpolitik
Engang kunne man more sig over, at DR’s sprogpolitik var formuleret på en måde, der – nåja, påkaldte sig brug af en politik på området. Men ikke mere. Dampradioens “DR i offensiv for sproget” er udtryk for lige netop dét, man bør kræve af “nationalradioens” bevidsthed på området. Og selve målsætningen er oven i købet velformuleret.

Landsskatterettens “Skriveguide 2007”
Dengang skattevæsenet var en selvstændig organisation under navnet “Told og Skat”, da havde de en udmærket politik og og detaljeret skriveguide liggende frit fremme, lige til at tage og kopiere for andre offentlige institutioner. Men det er længe siden og forlængst skjult under den nye “offentlighedslov”. Heldigvis findes Landsskatterettens version stadig på nettet, bare i pdf-format. Den er lidt anderledes udformet – og faktisk endnu bedre!

5 Organisationer og foreninger

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab handler om andet end Den Danske Ordbog. Kig indenfor og se dig om!

Modersmål-Selskabet
Modersmål-Selskabet har et vist ry for at bestå af velmenende hattedamer af begge køn og alle aldre; og det er da heller ikke for det sprudlende foreningslivs skyld, at man skal melde sig ind. Men årbogen alene er det beskedne kontingent værd – og set på den måde er medlemsbladet (som heller ikke er ringe) og de eventuelle arrangementer faktisk gratis.

Fiduso.dk
“Folkefronten af Intelligente Danskere til Udvikling af Sproglig Omhu” er en af de få internetsider, der er ældre end internettet – næsten. Dens undfangelse fandt sted i usenet-gruppen dk.kultur.sprog, og den har holdt både halen og fanen højt siden. På forsiden er de p.t. gørende opmærksom på et overhåndtagende problem i modersmålet: Fiduso er værende træt af det omsiggribende misbrug af ordet “værende” som er værende på stærk fremmarch. Det er værende så godt som umuligt at opleve en nettekst eller et tv-interview hvor ordet ikke er værende forkommende. Ud over at ordet er værende helt overflødigt, er det også gørende sproget tungt. Jeg erklærer mig selv værende helt enig!

6 Skæve sider

afsnit p
afsnit p var “et virtuelt udstillingsrum for visuel poesi, litteratur og billedkunst. En krydsning mellem et galleri og et tidsskrift – på nettet.” Eksperimenterende, mærkeligt, anderledes og inspirerende. Og så anderledes at navigere rundt i, at du bliver skrupforvirret – og ind imellem også stiktosset. Men heldigvis kan man ikke fare vild på nettet. Projektet kørte fra 1999 til 2009, men siden ligger der heldigvis stadig – lige til at hoppe på hovedet i.

Sproglig Bundvending
“Murens fald og krematoriske fravær af samtidighed kategoriserer horisontoverskridende klart visualiseringskravet på baggrund af tingsliggørelsens kammermusikalske eksplosivitet.” Eller: “Forskningskompetencens omvendte skoledannelse underordner næsten automatisk denne flertydighed betragtet som humanitetsforvrængningens udgrænsede turbulens.” Jes Fabricius Møllers “Sproglig Bundvending” tilbyder ikke bare en pind til dit cv, men også til modersmålets ligkiste. KU’s IT-afdeling har ganske vist i medfør af den nye offentlighedslov gjort deres ypperste for at undertrykke denne sandhedsmaskine; men endnu en gang er The Wayback Machine på folkets og frihedens side!

Communications From Elsewhere
Når det drejer sig om digitalisering og automatisering af absolut-hvad-som-helst er amerikanerne naturligvis et umåleligt antal hestelængder foran. Her har vi fx en postmodernistisk artikelgenerator, leveringsdygtig i lige dele namedropping og pseudoakademisk vås. Jeg fandt bl.a. et yderst stilrent essay om Patriarchial Desublimations: Realism in the works of Eco. Bemærk linkene i højre side (ikke her, men dér) – der er bl.a. indgang til en poesigenerator, der overflødiggør hele biblioteker af moderne engelsksproget poesi.

Bullshit Bingo
Og så til sidst klassikeren. Hvis du er ansat i marketing- eller konsulentbranchen, eller hvis du på anden måde omgås folk, der lever af at sælge varm luft på dåse, så kan du simpelthen ikke leve uden Bullshit Bingo-spillet.

7 Sprogsider om andet end at skrive

Dansk Lydhistorie
Omatskrive.dk handler om at skrive, så det gør de fleste links selvfølgelig også. Men her er der et, der endelig igen handler om, hvordan dansk lyder, når det bliver – og blev – talt. For talen kom før skriften, og talen har altid haft indflydelse på, hvordan det skrevne bliver skrevet. “Samlingen er p.t. ikke tilgængelig”, skrev Det kongelige Bibliotek i et par år – men nu er den der igen! Dyk ned i nyere, ældre og endnu ældre optagelser af talt dansk og bliv forbløffet over, at måden, vi skriver på, har ændret sig så lidt!

Dialekt.dk
Sprogligt set er vi danskere bornerte, fantasiløse og småtskårne; vi logrer opad og sparker nedad. Derfor har vi de dialekter tilbage, som vi har fortjent – og det er sgu ikke for mange. På denne side om dialekter kan du høre lidt af, hvad vi har mistet.

8 Gode samlinger af links

Dansk på DUDA
DUDA (“Det Unge DAnmark”) er en enorm linksamling for børn og unge, skabt af en familie gennem mange år. Af de ca. 10.000 links (!) er det selvfølgelig kun en brøkdel, der handler om at skrive på dansk; men der er da nok et par hundrede om dansk i alle afskygninger – fra dialekthistorie over forkortelsesquiz til Grundtvig på nettet, Pisa-undersøgelse og IT-dansk. Gå selv på opdagelse!

9 Og så til sidst:

Internettets sidste side
Når alt er læst og øjnene er sløvt firkantede, så kig her – og følg opfordringen.