“Kommakrigen” om startkomma vs. ikke-startkomma kan tilsyneladende genoptages hver gang en journalist ikke kan finde på andet at skrive om. Godt så. Men hvad er det egentlig vi kæmper om? Placeringen af små sorte streger i tekster? Retten til at kalde hinanden gammeldags? Spørgsmålet er vel: Hvad er formålet overhovedet med kommaer? Og det drukner som regel i ligegyldigheder.
Af Per Salling
En aften for efterhånden en del år siden så vi forfatter Susanne Staun og sprogkonsulent Line Pedersen blive misbrugt i DR Aftenshowet til lidt underholdning om sjove eksempler af typen “Vi skal spise(,) farfar”. Sjovt, men fuldstændig uinteressant for ingen kan jo være i tvivl om at netop dét komma betyder noget.
Men hvad med disse 3 eksempler:
- I denne sætning er det ikke rigtigt at sætte komma.
- I denne sætning er det frivilligt om man vil sætte komma.
- At sætte komma i denne sætning er noget man skal huske.
Skal der være komma i de sætninger? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvad skulle de kommaer bidrage med?
Susanne Staun sagde en af de få fornuftige ting i indslaget i Aftenshowet: Tekster skal være umiddelbart forståelige i første forsøg for ellers har vi ikke tid til dem. Og det er sætningskommaerne det handler om.
Sætningskommaer – herunder startkommaer – kan som regel undværes
I nogenlunde velformulerede tekster er (manglende) sætningskommaer faktisk ret ligegyldige. Og det gælder både “startkommaer” (som står hvor ledsætninger starter) og “slutkommaer” (som står hvor ledsætninger slutter). Kun krakilere og folk der skriver aaalt for lange sætningskæder har virkeligt brug for dem.
I nogenlunde
velformulerede
tekster er
(manglende)
sætningskommaer
faktisk
ret ligegyldige.
Derimod, kan forkert placerede eksemplarer, af de små tegn smadre en tekst totalt ved, at smække pauser ind de forkerte steder. I det lys, er katastrofen ved de fleste menneskers kommasætning ikke at, der mangler kommaer. Den er at, der er alt for mange og, at de alt for ofte, står de forkerte steder som, for eksempel i dette, afsnit.
Så vi har 2 muligheder. Vi kan insistere på en genopdragelse af det ganske danske folk til at blive gode grammatikere som kan sætte deres sætningskommaer rigtigt. Det er en smuk, men urealistisk tanke. Vi har nemlig en folkeskole og et gymnasium smækfyldt med dansklærere der hverken kan eller gider det dér mere. De er (også) videre. Vi kan også gøre noget mere radikalt som fx at lure islændingene kunsten af. Deres samlede kommasætningsregler har siden 1974 kunnet stå på én trykt side (inklusive eksempler) og de har klaret sig glimrende med meget få regler og endnu færre kommaer siden da.
Men lad os undgå en genoptagelse af diskussionen om traditionelt grammatisk komma vs. traditionelt grammatisk komma med udeladelse af “startkomma” (også kaldet “nyt komma”). Det er der ingen grund til og det har Dansk Sprognævn også meldt ud i juni 2023 i forbindelse med en avisdebat forud for den næste retskrivningsordbog.
Hvad gør vi så?
Som nævnt ovenfor: Vi kan lade os inspirere af det islandske regelsæt. Islandsk grammatik ligger meget tæt på den danske og kommaprincippet kan overføres næsten direkte. Det er faktisk dét jeg gjorde for små 10 år siden med mit forslag til nyt dansk komma: “Frit komma”. Og det er det jeg har gjort i denne artikel. Savnede du noget?
Læs mere her:
- Sæt flere punktummer!
- “Frit komma”
- “Frit komma” – 4½ regel er nok
- Øvelser i kommasætning med frit komma
De mere officielle regler har vi her:
Og sprognævnets seneste pressemeddelelse om kommaer (juni 2023), hvor de opgiver anbefalingen af “startkommaet”, men fastholder muligheden (og giver en udmærket begrundelse) har vi her:
.
© Per Salling, Omatskrive.dk, 2015-2023
Views: 604