LIX (1) – Kan tekster måles og vejes?

Hvad er LIX? – Det har altid interesseret pædagoger og forskere at finde frem til en rent objektiv måde at måle teksters sværhedsgrad på. Kan tekster måles og vejes? Kan man tælle eller regne sig frem til, om en lærebog er egnet til målgruppen? Kan man “bevise”, at en lovtekst, en vejledning, et brev eller nogle forsikringsbetingelser er urimeligt svære at læse? Med en smule forbehold: Ja, det kan man. Og LIX er et redskab til det.

Af Per Salling

Du skriver vel for at blive læst og forstået – hvad enten det er en “dansk stil” eller anden opgave, et kundebrev, et tilbud eller en vejledning til, hvordan en blanket skal udfyldes eller en klage eller indsigelse skal indsendes. Så det er temmelig usmart at skrive, så læseren enten ikke kan eller ikke gide læse det, du har skrevet.

Om læseren overhovedet kan (eller gider) læse din tekst afhænger af (mindst) 3 forhold:

• Læseværdien – er indholdet interessant for læseren? Det afhænger bl.a. af dit emne, din struktur og din læsbarhed. Forestil dig, at læseren udsætter din tekst for en “cost-benefit-analyse”: Er det her skriv den tid værd for mig, som det tager mig at læse og forstå det?
• Læsbarheden – er teksten nogenlunde let at forstå? (Ikke for dig selv og sådan nogle som dig, men for modtageren!) Det afhænger først og fremmest af dit sprog – det vil sige din sætningsstruktur og dit ordvalg.
• Læseligheden – er teksten til at læse, rent fysisk? Det afhænger bl.a. af typografi og opsætning – og på skærmen også farvevalg. (Dagens tip: Glem alt om “væg til væg-tekst” på A4-ark med 10-punkts skrift eller mindre – ingen bruger frivilligt øjnene på den slags!)

Artiklen her handler om tekstens læsbarhed og hvordan vi kan måle den.

Læsbar tekst – et par eksempler

Her er lidt af et brev fra en kommune til en borger:

Af afsnit 7.4.1 stk. 1 i BR08 fremgår det, at ombygninger, der foretages som led i en væsentlig anvendelsesændring, skal opfylde bestemmelserne i kap. 7.3. Der henvises hertil. Et eksempel på en anvendelsesændring er inddragelse af en udnyttelig tagetage til beboelse. Da bestemmelserne i kap. 7.3 ikke ses at være opfyldt, og da det derved fremkomne disponible rum skal medregnes i ejendommens etageareal ifølge BR08 bilag B.1.1.3 stk. 1, er den udførte ændring af den udnyttelige tagetage til disponibelt rum derfor ikke lovlig.

Såfremt det pågældende rum skal defineres som hems, er det en betingelse, at den indskudte etage står i åben forbindelse med det rum, den er indbygget i. Til gulvarealet medregnes kun den del, hvor den fri højde er 1,0 m og derover.

Er det let? Eller svært? – Hmmm… Her er det i hvert fald efter en omskrivning:

Det er ikke lovligt at ændre den udnyttelige tagetage til disponibelt rum. Det tæller stadig med i etagearealet ifølge BR08 (Bygningsreglementet) bilag B 1-1-3 stk. 1. Du må dog godt indrette en hems, som står i åben forbindelse med rummet nedenfor. Men vær opmærksom på, at en hems ikke må være større end 4,5 m². Du kan også dele arealet i 2 hemse. De skal bare stå i åben forbindelse med rummet nedenfor hver for sig – de skal altså have hver sin stige.

Du kan se de gældende regler i den vedlagte folder.

Er det blevet lettere? Hvor meget? – Det kan man faktisk sætte tal på.

“Læsbarhedsindeks” eller LIX

Der er mange læsbarhedsformler. Fx “Gunning’s Fog Index”, der er meget udbredt i det engelsksprogede område. Formelen er: (Antal ord pr. sætning) + (antal ord på 3 stavelser eller mere) x 0,4 og afrund til nærmeste hele tal. Det giver det antal års skolegang, man skal have for at kunne læse teksten …

Men det system, vi bruger i Danmark, er LIX (LæsbarhedsIndeX). LIX er en talværdi, der giver et fingerpeg om, hvor let eller svær en tekst er. Formlen er: (Ord pr. sætning) + (procenttal for ord på 7 bogstaver eller mere i teksten) = LIX.

Der indgår en nærmere definition af “et ord” og en begrænsning af, hvilke tekstdele der kan lixes. Vil du vide mere om LIX-beregning, så se her: LIX: Sådan gør du

Niels Gamborg har udviklet en LIX-beregner, der fungerer online. Du finder den her.

Og her er så tallene for de to teksteksempler ovenfor:

• Version 1: LIX 52 (25 ord pr. sætning + 27 % “lange” ord)
• Version 2: LIX 30 (14 ord pr. sætning + 16 % “lange” ord)

Tallet kan fortolkes på flere måder. Her er den gængse:

LIX...	...opleves som	...og findes i:
<24	meget let	børne- og ungdomsbøger
25-34	let	ugeblade, let skønlitteratur
35-44	middel	dagblade, tidsskrifter, skønlitteratur
45-54	svær	saglitt., fx debat og populærvidsk.
>55	meget svær	faglitteratur, lærebøger, lovtekster

Skolebibliotekerne bruger denne tabel:

• 1. – 3. klasse læser lix 3 – 19
• 4. – 6. klasse læser lix 19 – 25
• 7. – 10. klasse læser lix 25 – 31

Som nævnt i artiklen “LIX: Sådan gør du?” er der en masse forbehold omkring, hvad “svære ord” overhovedet er – om grænsen på de 7 bogstaver virkelig er afgørende for, om et ord er “svært” eller “let”. Og det er alt sammen helt rigtigt. Men det ændrer ikke på, at en tekst med en LIX på 52 alt andet lige er sværere end én med en LIX på 30. Og det ændrer heller ikke på, at stort set alle danskere vil opleve en tekst som tung at læse, hvis LIX kommer op omkring eller over de 50, uanset om de er inde i emnet eller ej, og uanset hvor længe de har gået i skole.

Tekster KAN altså måles og vejes. Men …

… alt har sin pris. Af og til kan det være det eneste rigtige at lixe en tekst. Af og til risikerer man at gøre mere skade end gavn på den måde.

“I have a dream that my four children will one day live in a nation where they will not be judged by the color of their skin but by the content of their character.” (Martin Luther King)

Det var dog en forfærdelig masse ord – det må kunne siges kortere. Hvad med: “I want to have my sons judged by character and not by color”… indholdet er vel det samme, ikke?

I dén grad nej. For hvad blev der af Martin Luther Kings drøm og af begrebet “nation” med alle de betydninger og bibetydninger det har for amerikanere? Og hvad blev der af rytmen i udtrykket “(not) by the color of their skin but by the content of their character” -? Væk alt sammen. Indholdet er overfladisk set samme, men citatets energi og slagkraft er forvandlet til en portion havregrød fra i går.

Så spørg lige dig selv, hvad du tror du har gang i. Kommunikerer du slet og ret et fagligt indhold, som nogen skal kunne forstå og forholde sig til? Eller er de litterære kvaliteter i din tekst en vigtig del af det samlede indhold?

Læs fx indledningen til journalisten Poul Høis Eftertanke – den dag verden begyndte forfra (hentes som PDF).

Hverken han eller hans redaktør kunne drømme om at bruge LIX til noget – han har nemlig for længst passeret det sted, hvor håndværk bliver til kunst. Men der er jeg ikke henne , og det er du nok heller ikke.

Denne artikel har en LIX på 30.

Læs mere her:

• LIX – sådan gør du
• Klart sprog – sprog uden tågeslør

 .

© Per Salling, Omatskrive.dk, 2014-2021

Views: 898