Det mest interessante læsbarheds-analysesystem for danskere er LIX (LæsbarhedsIndeX). LIX er en talværdi, der giver et fingerpeg om, hvor let eller svær en tekst er. Metoden kan bruges til meget, men har også sine svagheder.
Af Per Salling
Der er mange læsbarhedsformler. Fx “Gunning’s Fog Index”, der er meget udbredt i det engelsksprogede område. Formelen er: (Antal ord pr. sætning) + (antal ord på 3 stavelser eller mere) x 0,4 og afrund til nærmeste hele tal; det giver det antal års skolegang, man skal have for at kunne læse teksten …
LIX – den skandinaviske model
Det system, vi bruger i Danmark, er er LIX (LæsbarhedsIndeX). LIX er en talværdi, der giver et fingerpeg om, hvor let eller svær en tekst er. Formlen er: (Ord pr. sætning) + (procenttal for ord på 7 bogstaver eller mere) = LIX.
Hvordan? (manuelt)
Hvis du vil beregne din LIX manuelt, skal du tælle den op efter disse regler:
- ”Ord” er ord, som vi opfatter dem – ikke nødvendigvis som vi staver dem. Det vil sige:
- Man skelner mellem korte ord (seks bogstaver og mindre) og lange ord (syv bogstaver og derover).
- Forkortelser skal læses uforkortet – ”f.eks.” eller ”fx” skal altså læses som ”for eksempel”, dvs. et kort og et langt ord.
- Undtagelse fra reglen foran er forkortelser, der fungerer som navne – ”FN” og ”SAS” er altså korte ord.
- Tal skal læses, som om de er skrevet med bogstaver – ”21” er altså et langt ord: enogtyve.
- ”Sætninger” er sætninger som vi opfatter dem – ikke nødvendigvis som vi skriver dem. Det vil sige:
- Der er en sætning pr. punktum eller tegn, der virker som punktum i teksten: Spørgsmålstegn, udråbstegn, semikolon, kolon (hvis det står som punktum). Men kommaer tælles IKKE med.
- Undtagelse fra reglen ovenfor: Forkortelsespunktummer tælles selvfølgelig ikke med.
- ”Tekst” er brødtekst – overskrifter, punktopstillinger, skemaer, billedtekster m.m. skal ikke tælles med.
Så er du klar til at gå i gang.
| LIX - Klart sprog... | ||
|---|---|---|
| antal sætninger | 122 | |
| antal ord | 1537 | |
| heraf lange ord | 383 | |
| ord pr. sætning | 13 | |
| lange ord, % af alle ord | 25 | |
| LIX | 38 | |
- Tæl ordene i den udvalgte tekst eller deltekst – helst mindst 3-400 ord.
- Tæl de “lange ord” – det vil sige ord på 7 bogstaver eller mere. NB: Forkortelser og talord skal tælles med, som om de var skrevet helt ud og med bogstaver, ikke taltegn.
- Tæl punktummer og andre tegn med samme funktion: Spørgsmåls- og udråbstegn, kolon (når det adskiller 2 sætninger) og semikolon. Kommaer skal ikke tælles med, og det skal forkortelsespunktummer selvfølgelig heller ikke.
- Dividér samlet antal ord med antal punktummer o.l., så du får det gennemsnitlige antal ord pr. punktum.
- Beregn, hvor stor en procentdel af ordene der er “lange”.
- Smid procenttegnet væk, og læg procenttallet sammen med antallet af ord pr. punktum. Det er LIX.
Et eksempel: Her ved siden af kan du se en beregning af artiklen Klart sprog – sprog uden tågeslør. Overskrift, bokse og punktopstillinger er sprunget over, så det kun er manchet og brødtekst, der er regnet på. Med en værdi på 38 ligger den i den lave ende af “middelsvær” (se nedenfor); jeg håber, at du er enig!
LIX-tallet kan fortolkes på flere måder. Her er den gængse:
| – 24 | meget let | børnebøger |
| 25 – 34 | let | lettere skønlitteratur |
| 35 – 44 | middel | alm. dagblade |
| 45 – 54 | svær | populærvid. artikler og faglitteratur |
| 55 – | meget svær | teoretiske afhandlinger, lovtekster |
Skolebibliotekerne bruger denne tabel:
- 1. – 3. klasse læser lix 3 – 19
- 4. – 6. klasse læser lix 19 – 25
- 7. – 10. klasse læser lix 25 – 31
Hvordan? (maskinelt)
Det er selvfølgelig noget af en opgave at lixe en tekst ”i hånden”. Men heldigvis kan man sætte sin PC til det grove arbejde, og det gør man så.
Til og med version 2007 var LIX integreret i de skandinaviske versioner af Word, men siden da har man kun kunnet koble den amerikanske formel ”Flesch-Kincaid” ind, og den er ikke hjælpsom i en dansk sammenhæng.
Men du kan lægge LIX ind i din Word-version som en makro takket være Jørn Dalmer, som har lagt koden på nettet: LIX til Word Hvis du ikke er vant til at arbejde med makroer i Word, kan du godt få lidt tid til at gå med det, men det lykkedes da for mig; så nu kan jeg nøjes med at taste ALT+L, når jeg vil lixe en tekst. (Den skal være gemt og navngivet, ellers kan tælleren ikke finde den!)
Du kan også bare bruge en af de online-LIX-målere, der findes nogle stykker af. Her er den, jeg plejede at bruge, indtil jeg fandt Jørn Dalmers kode: Niels Gamborgs Lixtals beregner
LIX og litteraturen
Men én ting er den tekniske sværhedsgrad, en helt anden det kunstneriske indtryk, for nu at tale skøjteprinsessesprog. Her er et par eksempler på lixning af velkendt litteratur:
Side 144 i “Harry Potter og De Vises Sten” og side 233 i “Eventyret om Ringen” (i begge tilfælde Gyldendals Bogklub-udgaverne). De fleste vil sikkert anse Harry Potter-bøgerne for væsentligt lettere end Tolkiens lidt gammeldags, eventyr-agtige stil; men nej.
- “Harry Potter og De Vises Sten” har en LIX på 36,4.
- “Eventyret om Ringen” måler 36.
Og det er ganske vist! Jeg blev så overrasket, at jeg prøvede et par sider mere, og den er go’ nok.
Bliver vi klogere på de to bøgers litterære værdi ved den konstatering? Selvfølgelig ikke. Bliver vi klogere på deres indbyrdes sværhedsgrad? Subjektivt vurderet: absolut nej!
Hvad er det ved målemetoden, der snyder os? Se nu her:
| Harry Potter | 15,8 ord/sætning | 20,6 % lange ord | 36,4 |
| Ringen | 19,4 ord/sætning | 16,6 % lange ord | 36 |
Det vil sige: Tolkien skriver længere sætninger end Rowling, som til gengæld bruger flere “lange” ord; og det, sammen med den lidt gammeldags stil, får os til at opleve Ringen som sværere. Men det er den altså ikke – det er hermed “bevist”, sort på hvidt!
Eksemplet demonstrerer nogle af de forhold, man skal være opmærksom på, når man lixer en tekst:
- “Leverpostej” er et langt ord, men ikke særlig svært, mens “laf” er et kort ord og alligevel svært, fordi det er sjældent.
- Fagtekster kan som regel tåle en højere værdi end skønlitteratur, fordi ordforrådet er mindre og gentages hyppigere. De fleste børn lærer fx forbløffende hurtigt at opfatte “stegosaurus” og “iguanodon” som lette ord…
- LIX siger ikke noget om læseværdien – fx den interesse, den enkelte læser kan have i teksten.
- LIX registrerer ikke sprogets rytme, ordvalg, rim, bogstavrim … alt det, der i hænderne på en god forfatter kan gøre en tekst til litteratur.
- LIX kan ikke bruges på korte tekstbidder (fx billedtekster) og opremsninger, og ikke på uhomogene tekster som dramatik eller skønlitteratur med dialog.
Det er alt sammen helt rigtigt. MEN det ændrer ikke på, at en tekst med en LIX på 45 alt andet lige er sværere end én på 30 – og at stort set alle danskere vil opleve en tekst som meget svær, hvis LIX kommer over 60, litteratur eller ej.
På den ene side og på den anden side
LIX er absolut et godt og nyttigt redskab, når det bruges på den rigtige måde: Som indput til en overvejelse af, om en tekst nu har en passende sværhedsgrad i forhold til målgruppen. En høj værdi er en god grund til at læse teksten igennem og overveje
- om det skyldes lange sætninger
- om det skyldes mange og lange fagudtryk
- om nogen af delene kan begrænses, uden at det går ud over indhold eller udtryk
- om det sproglige niveau er tilpasset til målgruppen.
Men en ukritisk brug af metoden kan selvfølgelig udvikle sig til en grønthøster-udjævning af sproget, så alt bliver ens, let fordøjeligt, strukturløst og uden noget for læseren at stoppe op ved og tænke over.
Så spørg lige dig selv, hvad du tror du har gang i. Kommunikerer du slet og ret et fagligt indhold, som nogen skal kunne forstå og forholde sig til? Så pas på din LIX! Men er de litterære kvaliteter i din tekst en bevidst og vigtig del af det samlede indhold, så skal du måske spise brød til.
Se mere her:
.
© Per Salling, Omatskrive.dk, 2014-2021
Views: 3074