8. Skriveprocessen - Omatskrive.dk: Skriv bedre, skriv lettere

Skriv bedre rapporter 8

Rapporter er så meget; men skriveprocessen er stort set den samme, uanset om det er fysikrapporter, projektrapporter, undersøgelsesrapporter, seminar-rapporten ved 3. årsprøve eller hvad-ved-jeg. De har én ting til fælles: De skal skrives! Selve skriveprocessen – skrivearbejdet – kan virke lidt skræmmende for dem, der ikke er fortrolige med det. Men det er der ingen grund til!

Artiklen er den 8. i en serie på 12, der tilsammen udgør et mini-rapportkursus.

Af Per Salling

Du har givet dig selv
en kæmpe fordel,
hvis du har lavet en
udførlig synopsis.
Du er fritaget fra
at sidde og glo på
en blank skærm og
tænke over, hvordan
du skal begynde. Du
er jo allerede begyndt!

Et sted i erindringsbogen “Om at skrive” skriver forfatteren Stephen King: “I et interview spurgte en radiovært mig, hvordan jeg skrev. Da jeg svarede “et ord ad gangen”, anede han tilsyneladende ikke, hvad han skulle sige. Jeg tror, at han prøvede at finde ud af, om det var min spøg. Det var det ikke. I virkeligheden er det altid så enkelt.”

Og sådan er det jo. Skriveprocessen er den samme: Man skriver stille og roligt hen ad linjen, et ord ad gangen. Somme tider stopper man op – læser det man har skrevet – sletter et ord igen – bytter om på to andre. Og så skriver man videre. Ideelt set; for somme tider sidder man jo alligevel (lovlig) længe og tænker over, hvad man nu skal skrive.

Jeg har andre steder skrevet om selve skriveprocessen – den kamp det kan være at få ordene tæsket ned i tastaturet og op på skærmen i en eller anden forfærdelig rækkefølge, som man ikke engang selv kan gennemskue. De artikler kan du finde gennem linkene her nedenfor.

Her er et par råd om en skriveproces, der er opdelt i faser. Den virker rigtig godt – meget lettere – for rigtig mange.

Det her må du IKKE:

tro, at det skal være rigtigt med det samme! Det skal det ikke!
tro, at det skal være præcist med det samme! “… noget i retning af – eller lidt lissom …” er bedre end ingenting. Meget, meget bedre.
tro, at dit papir, dit tastatur og din tid koster noget! Ryger der en halv A4-blok, hvad så? Går der en time med halve sætninger, upræcise formuleringer og noget, du ikke har tjekket endnu, hvad så? Resultatet bliver helt sikkert bedre, end hvis den time går med at glo på en blank side eller skærm

Sådan skal du gøre i stedet – og i den rækkefølge:

Skriv indholdet (det, du ved om emnet – dine data, dine forklaringer, dine argumenter) ind i teksten i nogenlunde den rigtige rækkefølge. Lad være med at beskæftige dig med sprog, retskrivning og tegnsætning – kun indhold!
Flyt om på indholdet, indtil du er tilfreds med rækkefølgen. Supplér, hvis der mangler noget – slet, hvis du finder noget overflødigt. Så står der, hvad der skal stå – og i den stort set rigtige rækkefølge. Lad stadig være med at beskæftige dig med sprog, retskrivning og tegnsætning – kun indhold!
Skriv teksten igennem. Først nu formulerer du indholdet om til sammenhængende tekst og får det til at lyde ordentligt. Skriv dit eget sprog! Lad være med at prøve at få det til at lyde fint. Forestil dig den tone, du kunne finde på at bruge, hvis du skal fortælle om emnet i telefonen til en repræsentant for din målgruppe – fx en fagfælle, som du ikke kender personligt. – Eller til din persona!
Til sidst retter du sprog. Tjek stavning (stavekontrol og retskrivningsordbog) og kommasætning, så godt du kan.
Til allersidst får du læst korrektur. Når rapporten er færdig-færdig, og du selv har rettet så godt du kan, så få én, der kan det dér, til at læse korrektur og rette stavning og tegnsætning. Gør det, også selv om du fik 12 i dansk stil i gymnasiet – ingen kan læse ordentligt korrektur på noget, de selv har skrevet. Ingen. Ingen! (Jeg kan helelr ikek.

I hele denne proces med “at komme i gang med at skrive” har du foræret dig selv en kæmpe fordel, hvis du har lavet en grundig og udførlig synopsis. Du har allerede en hel del tekstbidder, du kan kopiere ind i de forskellige afsnit og brodere videre på. Du er fuldstændig fritaget fra at sidde og glo på en blank skærm og tænke over, hvordan du skal begynde. Du er jo allerede begyndt!

Et rent praktisk råd

Der er rigtig meget tid at spare på at lære Words forskellige funktioner at kende. Det vil jeg ikke komme nærmere ind på her, men der kan tjenes mange arbejdstimer ind ved at sidde og lege lidt med tingene et par aftener. Du kan simpelthen fjerne en håndfuld irriterende snublesten fra din skriveproces.

Et par eksempler:

Automatisk overskrift-formatering giver mulighed for både automatisk indholdsfortegnelse og automatisk afsnitsnummerering (og opdatering, hvis du tilføjer nye afsnit).
Placering af illustrationer og billedtekster kan drille helt vildt – eller sømmes fast med 2 museklik. (Ja – det er Word, jeg skriver om! Fat det og lær det…)
Fodnoter er selvfølgelig også bare et museklik.
Kapiteloverskriften gentaget i sidehovedet er praktisk for læseren i lange rapporter med lange kapitler. Vejen frem hedder “sektionsskift”.

Og der er meget, meget mere. Find det selv!

Boksen

Tænk et øjeblik på dette:

Du skal fortælle om det, du vil skrive, i telefonen. Du skal fortælle det til en fagfælle, som du ikke kender personligt. Hvad vil du sige til ham eller hende? Forestil dig det meget, meget præcist: Hvilke ord vil du bruge? Hvordan vil du formulere dig?
Skriv det ordret ned – lige som du ville sige det. Kig på det, som det står dér på skærmen.

Tillykke – du er i gang!

Se mere om skriveprocessen her:

Hele serien:

Visits: 438