Stof og kildehenvisninger

Skriv bedre rapporter 3


1. Skriv bedre rapporter
2. Sådan skriver du en rapport
3. Stof og kildehenvisninger
4. Rapportens "normalstruktur"
5. Godt rapportsprog
6. Links og litteratur om rapporter og rapportteknik


Stoffet: Der er 3 slags

Du skal være opmærksom på, at der er 3 slags råstof til din rapportskrivning på biblioteket, på internettet, i dine interviews eller hvor du nu søger:

Et stort emne, som jeg ikke vil komme ind på her, er kildekritik. Er dine kilder gode? Bygger du din rapport på den bedste og mest aktuelle viden eller på fup og gamle aviser? Det vil jeg komme ind på en anden gang. Her og nu bare et godt råd: Se dig for! Ingen rapport er bedre end sine kilder, og sjusk på dette punkt er en af de almindeligste årsager til dårlige karakterer.

Redigering, kommentarer og konklusion

Det er sjældent nok at lægge de rå informationer frem. De skal

Læseren skal kort sagt have at vide, hvorfor disse informationer er udvalgt, hvad de siger hver for sig, og hvad man får at vide ved at se dem i sammenhæng. Og det arbejde er dit - ikke læserens!

Kildehenvisninger

Det er et helt uomgængeligt krav, at lærer og censor (og andre læsere) kan tjekke oplysningerne i din rapport. Dine "fakta" bliver ganske enkelt ikke accepteret som ægte, hvis du ikke viser, hvor du har dem fra! Derfor skal du have kildehenvisninger ved alle de oplysninger, du bringer (også illustrationer, grafer osv.).

Der er 2 forskellige slags kildehenvisninger, som sammen udgør "noteapparatet":

De hænger sammen som for- og bagside på en mønt. Du kan ikke nøjes med den ene af dem!

Kildehenvisninger i fodnoter henviser til det bestemte sted i en trykt tekst eller på en hjemmeside, hvor du har hentet en eller anden oplysning. Du kan nøjes med at nævne den trykte tekst i kortform (forfatternavn, årstal, sidetal), fordi de fulde oplysninger om kilden står i litteraturlisten.

  • Salling 2007 side 43-44
  • http://byggesystemer.knaufdanogips.dk/system/fire_pro/index.html
  • Litteraturlisten opsummerer alle de trykte tekster og hjemmesider, hvor du har hentet oplysninger. Her skal være alle de oplysninger, der er nødvendige for at finde frem til den pågældende publikation. Til gengæld kan du ved hjemmesider nøjes med at nævne hovedsiden, fordi fodnoterne rummer den direkte sti til de undersider, du henviser til.

  • Salling, Per: Bedre breve, bedre e-mails. Forlaget Samfundslitteratur 2007
  • http://knaufdanogips.dk/
  • Brug fodnoter, ikke slutnoter! Læseren (censor, bl.a.) skal have notens informationer lige præcis dér, hvor han har brug for dem - og det er på samme side, ikke et sted omme bagi.

    Glem alt om at "låne" stof uden kildeangivelse!

    Det behøver ikke at gå så galt, som da den tyske krigsminister for nyligt blev fyret på gråt papir for at have snydt sig til sin doktorafhandling - du kan nøjes med at blive bortvist fra eksamen.

    Lærere og censorer kender også Studienet.dk, og Google er en fremragende plagiat-søgemaskine. (Det var på den måde, tyskeren blev knaldet.) Husk: Bliver du grebet i fusk, så bliver du slagtet. Og ingen har ondt af dig.

    Til næste afsnit


    JavaScript Menu Courtesy of Milonic.com