Se teksten i PC-format
Se teksten i smartphone-format

Hvordan er den typiske rapport bygget op?

Skriv bedre rapporter 2

Rapporter er så meget. Fysikrapporter, projektrapporter, undersøgelsesrapporter. Seminar-rapporten ved 3. årsprøve og Dyrevelfærdsrådets brevdueavlerrapport. Men de har som regel strukturet til fælles, så afsnit 2 i rapportkurset handler om, hvordan den typiske rapport er bygget op.

Artiklen er den 2. i en serie på 12, der tilsammen udgør et mini-rapportkursus.

Af Per Salling

En rapport består af en lang række temmelig forskellige elementer. Hver for sig er de ikke skræmmende, men de skal være der, og de skal helst stå i en bestemt rækkefølge. Så læs dette afsnit igennem, før du går videre. - Du får brug for at komme tilbage til det til allersidst.

Serviceafsnit og hovedafsnit

Rapportens elementer kan inddeles i "serviceafsnit" som hjælper læseren med at finde rundt i og forstå rapporten, og "hovedafsnit", som rummer det egentlige indhold. De sidste er selvfølgelig de vigtigste. De fylder mest, de tager længst tid at skrive, og dem bruger vi også mest plads på her.

Her er alle elementerne i en typisk rapport i en almindelig rækkefølge:

Serviceafsnit .
Forside Titel og undertitel, forfatternavn, udgiver, årstal
Titelblad (kolofon) Detaljerede oplysninger om forfatter(e), udgiver, udgave m.v.
Indholdsfortegnelse Passende detaljeringsgrad ift. rapportens omfang
Forord Rapportens forfatter(e), tilblivelsesårsag (inkl. målgruppe) og formål, tilblivelsesmåde og -tid
Resumé Rapportens sammenhæng, indhold og konklusion
Hovedafsnit .
Indledning Præsentation af emneområde og problemstilling. Der er ofte en hypotese, dvs. en idé som man vil prøve at bevise eller modbevise. (Om hypotesen, se afsnit 4.) Derefter følger altid en problemformulering og en afgrænsning. Så kommer der typisk et metodeafsnit, hvor man kort fortæller om kilder, faglige metoder og teorier og om den praktiske fremgangsmåde ved rapportens udarbejdelse. Indledningen slutter som regel med oplysning om den tiltænkte målgruppe. (Denne kan også være nævnt i forordet.)
Analyseafsnit Meget tit organiseret efter den "taksonomiske struktur":
  • Et "redegørende afsnit", hvor man beskriver kilder og analysemetoder mere udførligt end i indledningen.
  • Den egentlige analyse, hvor man "finder ud af noget".
  • En diskussion eller opsummering, hvor man skaber et overblik over det, man har "fundet ud af".
  • Konklusion Det sted, hvor rapportens store spørgsmål (problemformuleringen) bliver besvaret, og hvor læseren finder ud af, om hypotesen bliver bevist eller modbevist.
    Serviceafsnit .
    Kildefortegnelse Alfabetisk liste over de kilder, der er henvist til i rapporten.
    Bilag Materiale/kilder, der ikke er alment tilgængelige, fx data eller eksempler, du selv har indsamlet.

    Listen ovenfor kan du bruge som tjekliste, når du (tror at du) er færdig med rapporten. Har du det hele med? Men jeg gennemgår ikke afsnittene i den rækkefølge. I stedet får du dem i den rækkefølge, du normalt vil lave dem. Jeg beskriver altså din arbejdsproces trin for trin. Det vil sige, at jeg begynder med de tre hovedafsnit og gemmer serviceafsnittene til sidst.

    Men forarbejdet er det halve arbejde, og som navnet siger: Det er den del af arbejdet, der skal gøres først. Ellers bliver resultatet noget biks, og det kommer til at tage for lang tid at lave. Så først noget om forarbejdet!

    Hele serien:

    1 Hvad er en rapport?
    2 Hvordan er den typiske rapport bygget op?
    3 Hvad går opgaven ud på?
    4 Hypotesen - det, der gør problemformuleringen interessant
    5 Så skal der skrives! En god model til en "synopsis"
    6 Kilder og "data" - eller: Læs den rigtige bog før din lærer
    7 Rapportens hovedafsnit: Så går det løs!
    8 Skriveprocessen
    9 Godt rapportsprog
    10 Kildehenvisninger
    11 Serviceafsnittene - alt det, der er uden om det, der er indeni
    12 Mere om rapportskrivning


    JavaScript Menu Courtesy of Milonic.com