Passiv - hvornår og hvornår ikke?

Passiv anvendes i stor udstrækning i offentlige skrivelser og når det ellers ønskes at gøre afsenderen fjern og ophøjet. Der opnås nemlig den effekt, at det gøres vanskeligt at se, fra hvilken afsender teksten sendes. Det anses ofte for at være uhensigtsmæssigt - bl.a. fordi tekstens indhold fremmedgøres for modtageren.

Af Per Salling

Hvad synes du om indledningen? Føler du dig tiltalt (talt til) af den? Har du en fornemmelse af, hvem afsenderen er, og at han vil dig noget?

Normale sætninger handler altid om, at nogen eller noget udfører en eller anden handling. Det ligger i selve sprogets struktur med udsagnsled og grundled som sætningens bærende elementer: Udsagnsleddet fortæller om handlingen, og grundleddet fortæller, hvem eller hvad der udfører den.

Men her ovenfor mangler oplysningen om, hvem der handler!

Hvad er passiv?

"Passiv" er betegnelsen for en sætningskonstruktion, hvor der ikke er noget "rigtigt" - dvs. logisk - grundled. Vi får ikke at vide, hvem eller hvad der udfører handlingen i udsagnsleddet.

På dansk danner vi passiv på 2 forskellige måder:

I alle eksemplerne er den "aktivt handlende" - den, der gør noget -simpelthen væk. Det er fornuftigt i nogle situationer, men meget upraktisk i andre.

Til top

Hvad skal teksten sætte fokus på?

Hvor ligger fokus? - I det første eksempel på, at Klaus Kludder fik fem år i brummen for at bedrage nogen, i det andet på at dommeren besluttede, at Klaus Kludder skulle have fem år i brummen.

Sådan kunne man læse på Udenrigsministeriets hjemmeside efter en større reorganisering (eksemplet er lånt fra Korrekturgruppen.dk):

Sætningerne "i København er et helt lag af mellemledere blevet fjernet" og "antallet af kontorer er blevet reduceret" lyder meget godt for skatteborgerne. Men hvad dækker de (også) over? Er de synonyme med "fyringer" og "nedlæggelse af arbejdspladser"? Man kunne jo tænke sig en helt anden formulering, der lød således:

Der står det samme - og så alligevel slet ikke, for fokus er ændret. I stedet for at handle om en mere effektiv og brugervenlig organisation fortæller teksten nu, at nogen har sørget for, at nogle andre har fået ændret deres arbejdsopgaver (eller måske mistet dem).

Sådan er det næsten altid med passiver. De rummer noget mere end det, der står sort på hvidt: Hvem udfører handlingen? Udenrigsministeriets brug af passiver er sikkert ikke sjusk, men et velovervejet stilistisk valg for at give teksten det fokus og den tendens, "man" har ønsket.

Passiver kan altså lægge et slør ned over virkeligheden bag ordene, og det kan gøres fuldt bevidst for at opnå en effekt - eller det kan gøres ubevidst, og så mister man (du) grebet om den tekst, man (du) sidder og skriver. Dét er ikke smart.

Til top

Hvornår er passiv et godt valg?

I mange situationer er passiv det eneste logiske valg.

I instruktioner o.l. er det jo lige meget, hvem der udfører handlingen - fokus er ene og alene på, hvordan den skal udføres.

Det er helt overflødigt at uddybe, hvilken vicevært eller butiksmedarbejder der render rundt og fjerner henslængte cykler fra fortovet. Fokus skal være på det vigtige: Sætter du din cykel hér, kan du sige farvel til den. Så kan du lære det!

Se fx her:

Teksten har en fin balance mellem fokus på den mistede genstand og det, du kan gøre for at få den igen. Hvad der sker "omme bagved", det er helt ligegyldigt.

Man kan også bruge passiv for at fange læserens nysgerrighed, fx i en overskrift som denne:

Overskriften er fra en artikel på Røde Kors' hjemmeside. Den fortæller om, hvem der kidnapper små børn og gør dem til børnesoldater; men nysgerrigheden og væmmelsen samler sig først og frem om det store spørgsmål: Hvorfor dog?

Til top

Hvornår er passiv en skidt idé?

Som nævnt i indledningen handler sætninger altid om, at nogen eller noget udfører en eller anden handling.

I en passiv sætning mangler oplysningen om, hvem der handler. Det er helt fint, når det er uinteressant for betydningen, hvem der handler. Men alligevel oplever vi det helt spontant som upersonligt, lidt fjernt og måske lidt hemmelighedsfuldt. Der sker "noget", men vi får ikke at vide, hvem eller hvad der får det til at ske.

Det er alle nybagte politibetjentes yndlingssætning, og pokker forstå hvorfor. Den allervigtigste oplysning til rapporten mangler jo: Hvem gjorde det? Chaufføren, betjenten, pølsemanden henne på hjørnet - eller lygtepælen?

En sommerhusejer skrev til sin kommune og søgte om tilladelse til at udvide sit sommerhus. Kommunens tekniske forvaltning skrev til naboerne, om de ville gøre indsigelse (som det hedder) mod byggeriet:

Der kom ingen indsigelser, måske fordi naboerne ikke forstod et ord. Men sagsbehandleren kunne jo have valgt at skrive sådan:

Til top

Aktiv eller passiv?

Til top

Verbalsubstantiver - sætningsord

Passiver dukker tit op tit sammen med de såkaldte sætningsord eller verbalsubstantiver, og de to fænomener arbejder godt sammen, når det gælder om at gøre en tekst fjern og upersonlig:

Læs mere om verbalsubstantiver i Tips om sproget.


Flere artikler om emnet

  • Passivt sprog og aktivt sprog
  • Klart sprog er en menneskeret!


  • JavaScript Menu Courtesy of Milonic.com