Synopsis - hvad er det?

Ordet "synopsis" bruges som betegnelse for flere forskellige typer opgave- og rapportpapir. I forskningsverdenen er det et forberedende notat, der er grundlag for et forskningsprojekt og måske en rapport. I gymnasiet er det et skriftligt arbejde, der danner grundlag for en mundtlig eksamination. Og på mange videregående uddannelser blandes de to former til et "vejledningsdokument", der gør det muligt for en vejleder at give bedre råd til den studerende under arbejdet med en rapport. "En synopsis" er altså ikke bare en synopsis.

Af Per Salling

Hvad er en "synopsis"?

Den Danske ordbog definerer "synopsis" sådan:

  1. Kortfattet, mere eller mindre detaljeret udkast til en planlagt film, bog el.lign.
  2. Kort sammenfatning af indholdet i en foreliggende tekst, film el.lign.
  3. Tekstudgave hvor flere varianter af en tekst eller flere nært beslægtede tekster er opstillet i parallelle spalter så de let kan sammenlignes - fx en udgave af Matthæus-, Markus- og Lukasevangeliet opstillet på denne måde.

Og så er der endda flere end de tre, ordbogen nævner.

Det fremgår af sammenhængen og af sproghistorien, at version 3 ovenfor er den oprindelige. Men det er nok den mindst udbredte i dag, i hvert fald uden for snævre forskercirkler. Version 2, hvor "synopsis" stort set svarer til "referat" eller "resumé", støder man også kun sjældent på. Version 1, udkast til et planlagt arbejde, er derimod meget almindeligt i fx bog- og filmbrancherne. De færreste fagbogsforfattere slipper for at aflevere en synopsis til forlaget som oplæg til sparringen med deres forlagskonsulent.

Alt dette er velkendt for de indblandede, så det er normalt helt uden problemer. Men når ordet "synopsis" pludselig slipper ud af det faglige akvarium og bliver en del af en masse elevers og studerendes hverdag - og endda i flere forskellige betydninger - så får det samme virkning i sproget som en invasiv dyreart har i naturen: Det breder sig, det er ikke til at slippe af med, og vi ved ikke, hvordan vi skal forholde os til det.

Her gennemgår jeg 3 typiske måder at bruge ordet på i undervisnings- og forskningssammenhæng. Det er nemlig dér, de værste problemer med ordet findes.

A. Synopsis som forarbejde til et videnskabeligt projekt

En type synopsis, som hænger sammen med ordbogens forslag 1, er den, der benyttes ved grundlæggelse af videnskabelige rapporter. Se for eksempel COWIfondens oversigt over bevillinger 2015 - alle er givet på basis af en indsendt synopsis.

I dette tilfælde er synopsen altså et forstudie, som lægger op til en faglig debat som led i bevilling til et forskningsprojekt.

Et andet typisk eksempel på denne brug er en forskningsinstitution, som vil inddrage nogle berørte parter ved at foretage høring om en rapport - ofte i to faser:

  1. Høring om synopsis for at få synspunkter om fx emnevalg, interessentanalyse, forslag til indhold af de enkelte afsnit på et overordnet niveau, publiceringsstrategi m.v.
  2. Høring om et udkast til den endelige rapport.

B. Synopsis som samtaledokument ved en eksamen

En ny og temmelig afvigende brug af ordet "synopsis" er blevet meget udbredt på dansk siden gennemførelsen af gymnasiereformen: Synopsis som samtaledokument ved en "synopsis-eksamen" eller "mundtlig eksamen med skriftligt materiale/synopsis".

Alle, der tager en studentereksamen, skriver synopsis i forbindelse med faget "AT" (almen studieforberedelse). Den synopsis er et gennemarbejdet skriftligt oplæg, som afleveres før eksamen og forsvares ved en mundtlig fremlæggelse og en samtale.

En "synopsis-eksamen" er altså en eksamen, der består af en skriftlig del (synopsen) og en mundtlig del (forsvaret af synopsen). Og synopsen er "en tekst, der ikke kan stå alene, men forudsætter en senere uddybning i en mundtlig præsentation og efterfølgende dialog", som det hedder i en typisk gymnasie-vejledning.

Denne type synopsis - "samtalepapiret" - er beskrevet i en masse materiale, som eleverne får af deres lærere eller kan finde på nettet. Et godt sted at begynde er altid på Studieportalen.dk.

Brugen af "synopsis" i denne betydning har også bredt sig til en del videregående uddannelser.

C. Synopsis som forarbejde til rapport - uddannelsesmæssigt

Synopsen som forarbejde til en (eksamens)rapport bruges ved en del videregående uddannelser, og her er der en vis risiko for begrebsforvirring. For en "synopsiseksamen-synopsis" er én ting - men en "rapportsynopsis" er noget helt andet, som i virkeligheden minder meget mere om version A ovenfor, synopsen til det videnskabelige projekt.

En rapportsynopsis er i denne forbindelse et arbejdspapir, hvor du beskriver,

Og formålet er at give din vejleder et ordentlig grundlag for at rådgive og vejlede dig - både som optakt til arbejdet og undervejs.

Du laver første udkast til din synopsis før det første "rigtige" møde med din vejleder. Efter mødet kan den godt se anderledes ud - det er bare udtryk for, at du har haft udbytte af mødet. Men så snart synopsen har fundet endelige form og er blevet godkendt, vil den begynde at glide i baggrunden i forhold til arbejdet med selve rapporten. Fra det øjeblik har den kun betydning som en rettesnor, der hjælper dig med ikke at ryge ud ad en tangent under arbejdet.

En rapportsynopsis er altså et arbejdspapir, som så at sige bliver liggende i vejkanten undervejs. Den når normalt ikke frem til censors øjne, han ser kun den færdige rapport.

En rapportsynopsis skal altid - så udførligt som du kan - indeholde disse punkter:

På mange uddannelser er det også et krav, at du kan gøre rede for en målgruppe for din rapport: Hvad er rapportens nytteværdi? Og for hvem?

Det er vigtigt, at dit eget første udkast til synopsis indeholder så meget som muligt om alle disse emner. Ellers er din vejleder nemlig nødt til at bruge det første møde til at spørge dig ud om de ting for at kunne vejlede dig ordentligt. Det er spild af hans/hendes tid - og dermed af din vejledningstid!

Hvad siger dit uddannelsessted?

På uddannelser, hvor man afslutter med en specialerapport eller lignende, er der altid givet nogle retningslinjer for det arbejde. Dem skal du sætte dig ind i og overholde! Disse eksempler er altså kun eksempler på, hvordan det gøres de pågældende steder:

Her er fx Syddansk Universitets "Regler vedrørende synopsis".

Og her er vejledningen fra Københavns Erhvervsakademi, bygningskonstruktøruddannelsen (se afsnittet "synopsis").

Læs mere

Der er mange gode anvisninger til rapportskriveri, både trykt og digitalt. Se fx John Henriksens skrivspeciale.dk.

Rienecker og Stray Jørgensens meget grundige bog "Den gode opgave" bruger kun betegnelsen "synopsis" i betydning 1 her, oplæg til mundtlig opgave. Så hos dem skal du finde afsnittet "Oplæg til undersøgende opgaver" for at blive klogere på at skrive din rapport-synopsis.





Læs mere om skrive- og rapportteknik her på Omatskrive.dk:


JavaScript Menu Courtesy of Milonic.com