E-mails og breve fra "det offentlige" til borgere og kunder

Hvordan skriver "det offentlige" egentlig til borgerne? Det er der næsten lige så mange svar på, som der er ansatte ... Men der findes sprogpolitikker, der findes retningslinjer og der findes grundlæggende principper for god borgerkommunikation. - Her ser vi nærmere på, hvordan man som myndighedsperson bedst skriver til borgere ude i samfundet. God kommunikation handler nemlig altid om at skrive præcist til netop den, der er modtager.

Af Per Salling

Som ansat i en offentlig myndighed – en styrelse, en kommunal forvaltning, et hospital – har du et særligt ansvar. For du sidder i en position, hvor du har magt over din læser; og det stiller nogle særlige krav til dig og til den måde, du formulerer dig på.

HVAD vil du fortælle? Til HVEM? HVORFOR? Og HVORDAN? Det er de spørgsmål, jeg tager udgangspunkt i i det følgende, fordi de kan hjælpe dig til at forvalte den magt på en god og hensynsfuld måde.

Der er allerede mange offentlige myndigheder, der har udarbejdet gode retningslinjer for, hvordan deres medarbejdere bør skrive til borgerne: Domstolene, politiet, Skat, forskellige direktorater og styrelser, adskillige kommuner osv. De bygger alle sammen - direkte eller indirekte - på en fælles kilde: Justitsministeriets vejledning nr. 224 af 15/10/1969 om sproget i love og andre retsforskrifter. Den vender jeg tilbage til til sidst. Her i begyndelsen vil jeg kun sige, at intet af det følgende er i modstrid med alle disse retningslinjer.

Fra afsender til modtager: Tone og stil

Det er teknisk umuligt at adskille forsiden og bagsiden på et ark papir. Selv hvis det skulle lykkes dig at flække et ark, kommer der jo bare en ny bagside frem.

På samme måde er det teknisk umuligt at adskille det, du siger og skriver, fra den måde, du siger og skriver det på. Det kan ganske simpelt ikke lade sig gøre at sige eller skrive noget uden at sige eller skrive det på en eller anden måde.

Som Sprogpolitik for Danmarks Domstole formulerer det: Det er de færreste, der umiddelbart har forudsætninger for at forstå det særlige fagsprog, som bruges blandt professionelle (…). Det er også de færreste, der er vant til at læse lange, komplicerede sætninger eller kompakte og tætskrevne tekster. Breve og andre tekster bør derfor altid være skrevet i et enkelt, klart og forståeligt sprog - så enhver, teksten henvender sig til, let kan læse og forstå den.

At optræde som myndighedsperson uden at tale ned til andre handler om sansen for at ramme den rigtige tone - skrive på den rigtige måde - til den konkrete person eller modtagergruppe. Det handler det følgende om.

Og medarbejdere i forsikringsselskaber, banker, a-kasser m.v. må gerne læse med!

  1. Retorik til hverdagsbrug
  2. Det vi skriver - og måden vi skriver det på
  3. Hvem er du - i embeds medfør? Og hvem skriver du til?
  4. Korte og overskuelige sætninger
  5. Aktivt og konkret sprog
  6. Den gode e-mail
  7. Justitsministeriets vejledning nr. 224

JavaScript Menu Courtesy of Milonic.com