send!
Udskriv!

Det svære komma

Kommentar, oktober 2003: En artikel om grammatisk og "nyt" komma; er den ikke pr. definition forældet, efter at "kommakrigen" officielt blev bilagt 4. oktober 2003? - Nej. "Krigen" blev godt nok afløst af "fred" mellem Dansk Sprognævn og kritikerne ved et diplomatisk chassétrin, og godt det samme; for den stjal opmærksomheden fra vigtigere problemer. Men stridens kerne, de to valgmuligheder, eksisterer stadig - nu bare som en indbygget valgfrihed i grammatisk komma. Læs mere i Kommakrigen er afblæst! og se også Kulturministeriets pressemeddelelse.


Det kan godt være svært at sætte komma; og skriveprocessen bliver ikke lettere af, at vi tilføjer flere regler til de grammatiske, som tilhængerne af det nye komma foreslår. På den anden side har netop grammatisk komma - "prøjserkommaet" - en stor fordel frem for enhedskomma: Det provokerer til at rydde op i bisætningerne, så teksten bliver lidt kvikkere.

Artiklen er en revideret udgave af et indlæg i Mål og Mæle 1997 nr. 3. Men aktuel er den stadigvæk.

Af Per Salling

Hvis man kører bil, og olietrykslampen begynder at lyse, har man 3 muligheder. Man kan glæde sig over det pæne røde lys. Man kan tage en skruetrækker og en hammer og slukke lampen. Og man kan fjerne årsagen til, at lampen lyser.

Hvis man sidder ved sin skærm og skriver, og man pludselig opdager 4 kommaer på samme linie i teksten, har man de samme 3 muligheder. Man kan hygge sig med kommaerne - lune sig ved tanken om, at man kan skrive så indviklede sætninger. Man kan slette hvert andet komma. Og man kan fjerne årsagen til, at der er brug for de mange kommaer: Kigge sætningsstrukturen efter, skrive teksten om, gøre den mindre kompliceret.

Den snørklede tekst

Den første af de 3 muligheder tiltaler mange af os, selv om vi ikke rigtig vil være ved det. Dybt nede ligger nemlig stadig respekten for de snørklede sætninger: - Død eller invaliditet, når ulykkestilfældet er indtruffet som følge af, at føreren af båden var under selvforskyldt beruselse eller under dertil svarende påvirkning af narkotika eller andre giftstoffer, medmindre sikrede godtgør, at den tilskadekomne ikke vidste, at føreren var således påvirket. - Jamen, tænk hvis man dog kunne!

Der er bare den hage ved det, at det kan man ikke! De færreste kan begå sig i den slags ordsalat uden at begå mindst én grov bommert pr. sætning.

Pausekommaet og "det nye komma"

Den anden mulighed er at fjerne nogle af kommaerne. Det har man hidtil kunnet med pausekommateringen - et logisk system, der benyttes af mange skønlitterære forfattere, men som er upraktisk i erhvervssprog. Det er for svært, fordi det forudsætter et vist sprogøre, og det kan aldrig give helt éntydige kommaplaceringer.

Pausekommateringen er nu officielt erstattet af "enhedskomma" eller "det nye komma". Systemet skal begrænse antallet af kommaer uden at give afkald på faste regler for, hvor de skal stå. Kommareglerne kan du finde i den nyeste udgave af Retskrivningsordbogen (§ 45-57) eller i kortere og mere overskuelig form i Nyt fra Sprognævnet 2002-4. Det sidste kan du finde online her. Hvis du leder lidt.

Meget kort og forenklet hedder det:

Man sætter komma efter en bisætning, men ikke før. Det vil sige:

"Det nye komma" virker meget sympatisk, men løser i virkeligheden ingen problemer. For det første skal man stadig kunne finde hoved- og bisætninger i teksten - altså kunne sætte kryds og bolle. Her ligger som bekendt den store blokering for mange mennesker! For det andet skal man nu huske (og kunne finde ud af), hvornår der skal være komma mellem 2 sæt kryds-og-bolle, og hvornår ikke. Og for det tredje, og værst af alt: Man mister det grammatiske kommas rød-lampe-effekt over for snirklede sætningskonstruktioner.

Et par eksempler

Jeg tænker på Peter Hansen (,) der bor i nummer 48. - Komma eller ej?

Grammatisk komma tillader ingen tvivl: Ja, det skal der.

Ny kommatering skelner mellem nødvendige og parentetiske bisætninger. Er bisætningen nødvendig for forståelsen, er den en integreret del af teksten, og så gælder regel 1: Komma mellem hovedsætning og bisætning bortfalder. Er den parentetisk - kan den sættes i parentes eller udelades - gælder regel 2, og så skal kommaet sættes.

I "Nyt fra Sprognævnet" 1997/2, side 11, (desværre er NfS ikke lagt på Sprognævnets hjemmeside så langt tilbage) skriver VS om netop dette eksempel: "Her kan den skrivende ved at undlade at sætte komma markere at han med relativsætningen udpeger én blandt to eller flere personer med navnet Peter Hansen. Med andre ord: Kommunikationssituationen er aldeles afgørende for, om et sådant komma skal være der eller ikke." Og det er god og vigtig viden for den professionelle - men hjælper det den læge læsers læsning? Og forstår han eller hun at sætte pris på denne mulighed for nuancering i sin egen skriveproces? Næppe.

(Forlaget gav frokost til) korrekturlæserne, hvoraf tre udgjorde en klub, der advokerede for kommaernes bortfjernelse.

Eksempel 2 er fra samme artikel i NfS og helt bedårende som eksempel på det grammatiske kommas signaleffekt. Man bliver næsten forpustet af så mange kommaer på så lidt plads. Og nej - vi griber ikke viskelæderet og sletter det ene komma; vi griber om ondets rod og skriver sætningen om. "Forlaget gav frokost til korrekturlæserne. Tre af dem udgjorde en klub, der advokerede for kommaernes bortfjernelse." (Så slap vi også af med "hvoraf", der jo sjældent pynter uden for sit naturlige habitat: kancellistilen.)

Det naturlige valg: Grammatisk komma

I det firma, der betaler mit daglige franskbrød med marmelade, har vi i vores jævnlige overvejelser om skriveteknik og skriveproces valgt at fastholde det grammatiske komma i den skriftlige norm: En klar og éntydig regel, som slår fast, at sådan-og-sådan er det i hvert fald korrekt. Og hvis der på den måde bliver mere end (højst) 2-3 kommaer hen til næste punktum, så er det ikke kommateringsprincippet, der er noget i vejen med - det er sætningen.

Nå. Her sidder jeg så og skriver en 5 år gammel artikel om til Omatskrive.dk; og jeg kommer til at tænke på, om vores halvgamle sproglige ideal nu også har noget at gøre på nettet.

Jamen det har det da. For kort og klart dansk går aldrig af mode.


Læs også


JavaScript Menu Courtesy of Milonic.com