"Startkomma" eller ej - er dét problemet?

Nu genoptages "kommakrigen" tilsyneladende. Godt så. Men hvad er det egentlig vi kæmper om? Placeringen af små sorte streger i tekster? Retten til at kalde hinanden gammeldags? Spørgsmålet er vel: Hvad er formålet overhovedet med kommaer? Og det drukner som regel i ligegyldigheder.

Af Per Salling

Onsdag aften (25/2) så vi forfatter Susanne Staun og sprogkonsulent Line Pedersen blive misbrugt i DR Aftenshowet til lidt underholdning om sjove eksempler af typen "Vi skal spise(,) farfar". Sjovt men fuldstændig uinteressant for ingen kan jo være i tvivl om at det komma betyder noget.

Men hvad med disse 3 eksempler:

Skal der være komma i de sætninger? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvad skulle de kommaer bidrage med?

Susanne Staun sagde en af de få fornuftige ting i indslaget i Aftenshowet: Tekster skal være umiddelbart forståelige i første forsøg for ellers har vi ikke tid til dem. Og det er sætningskommaerne det handler om.

Sætningskommaer kan som regel undværes

I nogenlunde velformulerede tekster er manglende sætningskommaer fuldstændig ligegyldige. Og det gælder både "startkommaer" (som står hvor ledsætninger starter) og "slutkommaer" (som står hvor ledsætninger slutter). Kun krakilere og folk der skriver aaalt for lange sætningskæder savner dem.

Derimod kan forkert placerede eksemplarer, af de små tegn smadre en tekst totalt ved, at smække pauser ind de forkerte steder. I det lys, er katastrofen ved de fleste menneskers kommasætning ikke at, der mangler kommaer. Den er at, der er alt for mange og, at de alt for ofte, står de forkerte steder som, for eksempel i dette afsnit.

Så vi har 2 muligheder. Vi kan insistere på en genopdragelse af det ganske danske folk til at blive gode grammatikere som kan sætte deres sætningskommaer rigtigt. Det er en smuk men urealistisk tanke. Vi har nemlig en folkeskole og et gymnasium smækfyldt med dansklærere der hverken kan eller gider det dér mere. Vi kan også gøre noget mere radikalt som fx at lure islændingene kunsten af. Deres samlede kommasætningsregler har siden 1974 kunnet stå på én trykt side (inklusive eksempler) og de har klaret sig glimrende med meget få regler og endnu færre kommaer siden da.

Men fri os fra en genoptagelse af diskussionen om traditionelt grammatisk komma vs. traditionelt grammatisk komma med udeladelse af "startkomma" (også kaldet "nyt komma"). Det vil være en ligegyldighedernes vagtparade.

Hvad så?

Som nævnt ovenfor: Vi kan lade os inspirere af det islandske regelsæt. Islandsk grammatik ligger meget tæt på den danske og kommaprincippet kan overføres næsten direkte. Det er faktisk dét jeg gjorde for små 5 år siden med mit forslag til nyt dansk komma: "Frit komma". Og det er det jeg har gjort i denne artikel. Savnede du noget?


JavaScript Menu Courtesy of Milonic.com