 |
 |
|
|
Selvfølgelig kan du skrive godt sprog til nettet. Det kan vi alle sammen. Der er bare nogle få nogle regler, du skal overholde, hvis resultatet skal blive så godt, at andre mennesker gider læse det. Så her er et par gode råd: Omatskrive.dk's 9 tips om skriveteknik for netskrivere: Skriv til nettet - sådan!
Af Per Salling
Man kan stille krav til tekster på 3 områder:
Denne artikel handler om læseværdi og læsbarhed på nettet. Læseligheden vender jeg tilbage til en anden gang.
Der er 4 principielt forskellige typer hjemmesider:
(Der er en femte type: Det selvstændige kunstværk. Det kommer jeg tilbage til en anden gang.)
Der vil selvfølgelig tit være noget overlap. For eksempel har Laserdisken også læsestof - men kun noget, der på en eller anden måde understøtter salget af deres varer. På Tegnebordet kan du ikke bare se på billeder, men også selv foretage dig noget, nemlig lægge dine egne tegninger frem. På Omatskrive.dk kan du more dig med Tågegeneratoren. Og NetAct har en række andre muligheder end spil for samme målgruppe: Dating, chat, sms, e-postkort osv.
Men alle stederne er det helt klart, hvad sidens hovedformål er.
Din situation: Begynd med at finde ud af, hvad du vil med din side. Er det først og fremmest en butik, et galleri, et bibliotek eller en legeplads? - Hvis du ikke træffer en principiel beslutning om formålet, bliver det noget rod.
Din målgruppe: Derefter skal du overveje grundigt og realistisk, hvem du skriver til og for. Alle kan selvfølgelig se din side; men det er ikke alle, der er interesserede, og det er ikke alle, du anser for din vigtigste målgruppe - dem, du specielt vil have fat i og sige noget til.
Er det
Besvarelsen af det spørgsmål er helt afgørende for indholdet og sproget - hvad du skriver, hvordan du skriver det, og hvor meget fagsprog du kan tillade dig.
En gammel tommelfingerregel siger, at net-tekst må højst fylde 50 % af den tilsvarende papirtekst.
Hvorfor? Du ved det fra dig selv: Det er ikke rart at læse fra skærmen - slet ikke, når det er store mængder tekst. (Den tekst, du læser lige nu, ender du sikkert også med at skrive ud og læse på papir. God idé!)
Du skimmer - ruller lidt længere ned i teksten - søger efter noget interessant - og hopper videre til næste tekst. Hvor meget gik du glip af? Det finder du aldrig ud af.
Vi læser alle sammen langsommere på skærmen - mindst 25%. Og vi er mere utålmodige. Derfor er 50%-reglen stadig fornuftig at huske på. Du skal bare huske, at de 50% kan nås på flere måder.
Under alle omstændigheder: Det går ikke ud på, at du kun må bringe 50% af den information, du gerne vil have med. Se nu her:
Din oprindelige teksts omfang sætter vi til 100%. Den opdeler du i en forside (10%), 2 grundigt reviderede undersider (hhv. 25 og 35%) - og links til det baggrundsmateriale, der ikke kom med i den oprindelige tekst (måske 150%). Facit er 220%, og alle er glade - forudsat at læseren synes, at din tekst giver valuta for den tid, han eller hun skal investere i den. (Se mere om det i afsnit 3.)
Eksempel: Min artikel PowerPoint på den rigtige måde findes nu i 2 versioner. I den version, der er linket til her, er artiklen opdelt i kortere sider. I den anden følger hele teksten i ét stykke - også de langstrakte citater fra en ministeriel rapport, som i virkeligheden burde have været gemt af vejen som bilag. Se kommentarerne her: Skriv til nettet - "Den bløde" .
På den ene side - som ovenfor nævnt: Sproget skal være kortere.
På den anden side: Indholdet må gerne være længere. Læseren har jo selv opsøgt din side, og formålet må være at få noget at vide om forsikring, gravhundeavl, orkidédyrkning eller hvad du nu skriver om. Hvorfor skuffe ham?
Så længe du giver læseren noget, han vil have, læser han videre. Hvis vognmand Charles Hansen i Vig vil vide noget om forsikring af brugte hydrauliske kraner eller om kaskodækning ved brug af u-indregistrerede pladstrækkere, hvorfor så ikke lade ham klikke sig igennem til det? Du skal bare strukturere din side, så han kan finde frem til det, der er relevant for ham, uden at skulle læse alt muligt andet først.
Eksempel: Codan.dk's erhvervsdel er et godt eksempel på et sted med en mængde præcis information. Du skal ned gennem en del menuer (det sparer dig til gengæld for en masse overflødig læsning), men så finder du også, hvad du har brug for. Prøv fx at finde ud af, hvordan du forsikrer en sneplov til montering på din lastbil!
Eksempel: Topdanmark.dk's erhvervsdel er til gengæld en skuffelse, hvis man vil vide noget konkret. Man klikker og klikker ned gennem menuerne og ender hver gang i en blindgyde: Vil I vide mere om den-og-den forsikring, er I velkomne til at kontakte os ...
Men husk lige på én ting: Din side skal vedligeholdes bagefter.
Ingen lange og svære ord (set med målgruppens øjne), ingen lange og svære sætninger.
Tilbage til 1: Hvad var det nu, du besluttede med hensyn til målgruppe?
Det her lyder måske lettere sagt end gjort. For at blive i forsikringsverdenen: En mortifikationsbegæring hedder vel stadig en mortifikationsbegæring. Ja; men hvorfor ikke benytte lejligheden til at forklare begrebet mortifikation?
Denne artikel har ca. 11 ord pr. sætning i gennemsnit. Det er noget under gennemsnittet for trykte populærvidenskabelige artikler. Tidsskriftet Skalk går for at være et af de bedst skrevne populærvidenskabelige blade i Danmark, og dér finder vi en gennemsnitlig sætningslængde på ca. 15-16 ord.
Eksempel: Den populære sundhedsside Netdoktor.dk har en temmelig let tilgængelig gennemgang af de forskellige sygdomme. Hvis man dykker lidt ned i teksterne om de forskellige lidelser, kan man dog let se, at de ikke er skrevet af den samme professionelle tekstforfatter - de er skrevet af de læger, der er specialister i sygdommene, og lægerne har med større eller mindre held forsøgt at holde sig til nogle sproglige retningslinier om ordvalg og sætningslængde. Nogle skriver et yderst kortfattet "7 ord pr. sætning-sprog", andre kan ikke helt slippe den akademiske stil.
Altså: På den ene side skal dit sprog være let at læse - men på den anden side skal det stadig hænge sammen! Der er nogle, der bare presser sætningslængden ned. Uden at respektere sprogets regler. Simpelthen ved at fyre en stribe punktummer af. Det bliver sjældent smukt. Og endnu sjældnere læseligt. I hvert fald ikke i længden. Det ligner faktisk det, det er. Noget krukkeri.
Se på mortifikations-eksemplerne sidst i afsnit 4.1. Er policen bortkommet, eller er den blevet væk? Hvad nu, hvis det var dine bilnøgler - er de nogensinde "bortkommet" for dig?
Forestil dig, at du er i gang med en telefonsamtale med din læser. Lad være med at bruge ord og ordstillinger, du ikke ville bruge i telefonen. For eksempel:
Når du sidder med en 18-siders rapport, kan du bladre frem og tilbage, strege under og læse på 3 sider samtidig. Denne vejledning kan du kun se ca. 35 linier ad gangen af, hvis din skærm er indstillet til 1024 x 768 pixels (den mest almindelige opløsning). Ruller du ned, forsvinder teksten foroven.
Det stiller nogle meget skrappe krav til overskueligheden:
- det er alt sammen noget, læseren kan bruge at styre efter, når han ruller frem gennem din tekst for at lede efter det ene punkt, han særlig har brug for.
Prøv lige at klikke her og find så tilbage hertil i en fart.
Det går forholdsvis nemt, fordi der er meget at navigere efter: Overskrifter, punktopstillinger osv. Men hvad nu, hvis du havde været i gang med 6-8 siders væg til væg-tekst?
På den anden side: Det er ikke længere 'forbudt' at skrive tekster, der fylder mere end et skærmbillede. Scrollemusen er opfundet, og folk har lært at bruge den. Du kan læse mere om forskellige synspunkter på netop dette emne her: Om at skrive til nettet - "Den bløde" .
Som nævnt ovenfor, mere overskueligt. Men den tekst, du skriver, skal også hænge sammen med resten af din hjemmeside. Du får måske optaget links i Jubii!s emneindeks, i Folkebibliotekernes netguide og lignende steder, og du får andre sider til at linke til din. Al den trafik går til din "forside". Men langt de fleste søger på nettet via søgerobotter som Google og AltaVista, og de kommer typisk ikke ind på din "forside", men direkte på en underside. Omatskrive.dk får omkring 80% af sin trafik på den måde. Faktisk er der dem, der mener, at nettet i det hele taget kun består af "forsider", fordi alle sider kan findes af søgerobotter og/eller linkes til.
Du kan altså være kommet direkte ind på fx denne artikel uden nogensinde at have set Omatskrive.dk's forside. Så skal du jo helst kunne finde forsiden - og derfra kunne finde netop de artikler, du er interesseret i, uden at skulle bruge tid på at bladre det hele igennem.
Eksempel: Ole Togebys stiltræk om studentereksamensdanskstile er en spændende rapport, som rent internet-mæssigt er noget af det værste, jeg har set. En hel, meget lang (96 sider i print!) tekst er smidt ubearbejdet på nettet i én lang strimmel - uden nogen mulighed for navigation eller søgning.
Der ligger et lang og grundigt arbejde bag sådan en rapport. Og det havde højst taget et par timer mere at gøre den mulig at finde rundt i for den interesserede læser. Nu er der ingen anden udvej end at printe det hele ud og gå i gang med markørpennen for at finde netop det afsnit, man er interesseret i.
En meget lang tekst kan gøres lettere at finde rundt i på flere måder.
Ingen læsere gider beskæftige sig med varm luft.
"Forsikring A/S har en politik om at ville være det bedste selskab på de-og-de områder." Og hvad så - hvad kan andre bruge den oplysning til?
"Du kan få vores specielle bagermester-serviceordning. Den indeholder:
Det kan en kunde da forholde sig til.
Eksempel: Topdanmarks side om børneulykkesforsikring.
Topdanmark har noget, de vil sælge: En børneulykkesforsikring. Og det bliver fremlagt helt præcist og renset for salgsgas: Hvad dækker forsikringen - hvad koster den - vælger du den dyre udgave, får du en bedre dækning osv. En fyldig, saglig og oplysende præsentation, hvor det virkelige budskab (køb vores produkt!) er elegant underspillet og næsten ikke til at få øje på.
Vær ikke bange for at hælde detaljer på! Husk, at din læser er kommet helt frivilligt ind på din side for at få noget at vide. Hvorfor skal du bestemme, hvor meget hun gider læse om emnet? Når hun har fået nok, er det jo gratis at hoppe af - og komme igen en anden gang, fordi hun oplever, at der er noget at komme efter på din side.
Objektivitet og personlighed er ikke modsætninger. Du kan sagtens skrive engageret og personligt om et emne og alligevel behandle det objektivt og seriøst.
Eksempel: Erik Hansens artikel "Lovens bogstav" i Nyt fra Sprognævnet 2001 nr. 4.
Det er objektivt og seriøst, ja; men det er altså også personligt og vedkommende, fordi mandens engagement og holdninger skinner klart igennem mellem linierne.
Gælder det også på kommercielle sider? I princippet ja. Men man skal lede længe efter erhvervsledere, der åbent står frem på firmaets hjemmeside og lægger deres personlige troværdighed i et udsagn: Dette her står jeg bag. Og det er ærgerligt, for de er jo derude, lederne med karisma og troværdighed i bagagen.
Grundvilkåret for al kommunikation er, at du har to mulige rum at møde din læser i:
Hvis du kan opnå det private rums nærhed på din hjemmeside, er du nået langt. For som de gamle rotter i reklamebranchen siger det: Når du er tæt på den, du taler med, er der ingen grund til at råbe.