send!
Udskriv!

Ord er farlige!

Vi taler og skriver med ord. Men vi tænker også med ord. Vi drømmer billeder, men bruger ord til at beskrive dem bagefter. Vi beskriver i det hele taget billeder og følelser med ord, medmindre vi da "mangler ord til at beskrive, hvad vi føler lige nu..."

Af Per Salling

Ved åbningen af den årlige udstilling i Firmaets kunstforening kiggede vi forgæves efter de indkøbte værkers titler i kataloget. "Jens Jensen: Olie på lærred, 58x92 cm" var eneste oplysning. Og begrundelsen? Som et bestyrelsesmedlem sagde: "Jo - vi mente ikke, at folk skulle have deres eget udbytte af værkerne spærret af, hvad kunstneren har kaldt dem. Det er jo bare ord..."

Umiddelbart forinden havde jeg læst noget lignende. I en anmeldelse af en bog med før-og-nu-fotografier stod der: "Et kys i år 1900 og et kys i år 2000: Ak ja, hvor er erotikken uforanderlig. Eller: Hvor er erotikken blevet forrået. Billederne kan bruges til at 'bevise' begge dele. Det afhænger af valget af dem - og af de ord, der ledsager dem. (Pudsigt nok er det ofte i forbindelse med fotografier, man mærker, hvor vigtige de rette ord er!)"

Det er jo bare ord - de rette ord. Lad os lege med tanken engang.

Ord er farlige. Du ser, hvad du tror du ser. Men ordene bestemmer, hvordan du fortolker det - og dermed hvad du bagefter ved, at du har set.

Det fik en tv-kanal et hak i tuden for, da vi allesammen helt tydeligt så, hvordan en dagplejemor i en by i provinsen bankede ungerne. Eller så vi det nu også? Vi fik i hvert fald at vide (af aviserne dagen efter!), at vi havde set det, og så troede vi på det.

Senere - meget senere - fik vi så at vide, at det havde vi overhovedet ikke set. Der var nemlig slet ikke noget at se. Og så kunne enhver jo se det - ikke?

For at slutte med begyndelsen: Hvad forestiller kunstværket? Picasso sagde engang: "Virkeligt abstrakt kunst findes ikke, for man begynder altid med noget."

Men det er jo også bare ord.


JavaScript Menu Courtesy of Milonic.com