send!
Udskriv!

Kommakrigen er afblæst!

4. oktober 2003 udsendte Kulturministeriet og Dansk Sprognævn hver sin pressemeddelelse med det samme budskab: Nyt komma - enhedskommaet - afskaffes, og reglerne for grammatisk komma justeres, så det fremover bliver valgfrit at sætte komma før ledsætninger. Og så har grammatisk komma vel "vundet kommakrigen" - eller? Overhovedet ikke. Det hele er en diplomatisk løsning, der gør det muligt at samle kræfterne om vigtigere problemer, uden at der i realiteten er - nåja, ændret et komma.

Af Per Salling

Situationen var uholdbar. Dansk Sprognævn havde siden 1996 investeret megen prestige og energi i en mindre ændring i reglerne for kommasætning, og det rykkede ikke rigtigt. Skolerne tog det ikke til sig, offentlige myndigheder tog det ikke til sig, erhvervslivet tog det ikke til sig, og Berlingske Tidende kunne i en artikel en gang i foråret 2003 more læserne med, at kun 2 blade var gået over til enhedskomma: DSB's "Ud og se" samt "Vagttårnet". (Det var nu underdrevet; adskillige fagblade bruger enhedskomma.)

Og forbehold var der nok af, fx fra Jørn Lund - dengang chefredaktør for Den Store Danske Encyklopædi, nu direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab: "Problemet med nyt komma er ikke, at det ikke er fornuftigt. Problemet er, at danskerne er meget konservative med deres sprogvaner. Der er gode argumenter for det nye komma, og jeg vil ikke bekæmpe det, men jeg tror ikke, det kan slå igennem. Og jeg vil hellere bruge mit krudt på kampe, jeg tror kan lykkes."

Sagen er kort og godt, at enhedskommaet ikke løser nogen problemer. Det er nemlig også et grammatisk komma i den forstand, at det forudsætter sætningsanalyse med udsagnsled og grundled, kryds og bolle og hele herligheden. Og så er der bare den tillægsregel, at somme tider skal der komma mellem to sætninger, somme tider ikke.

Enhedskommaet virker godt, når man læser det - blankt indrømmet. Men det er altså sværere at sætte; og når de fleste af os nu i forvejen har det svært med at sætte komma -. Eller med Erik Hansens ord (og han er ellers varm tilhænger af enhedskommaet): "Det danske folk nægter at lære grammatik, men insisterer på at bruge grammatisk komma. Så skal det gå galt."

Den diplomatiske løsning

Indtil 4. oktober havde vi valgfrihed mellem 2 kommateringssystemer, der lignede hinanden til forveksling - altså lige bortset fra den detalje, at man efter det ene system ikke skulle sætte komma før ledsætninger, men kun efter - medmindre da ledsætningen var parentetisk, for så skulle den også have komma før. Dette system anbefalede Sprognævnet, at man fulgte.

Efter 4. oktober har vi kun ét kommasystem. Til gengæld er det efter dette system valgfrit, om man vil sætte komma før ledsætninger osv. Gæt selv, hvad Sprognævnet anbefaler, at vi gør...

Og så kan man sige, at valgfriheder i kommasætningen er djævelens værk; men sligt er dog set før. For eksempel har det "altid" været valgfrit, om man vil sætte komma mellem sideordnede ledsætninger.

Hvad er der så vundet?

Temmelig meget. For det første er det nu definitivt sat på plads, på godt og ondt, at kommaets placering på dansk hænger uløseligt sammen med grammatisk sætningsanalyse. - Kommakrigens virkelige taber er nemlig pausekommaet, der blev aflivet ved forsøget på at indføre enhedskomma. - Der er altså ingen vej uden om at lære sætningsanalyse, når man skal lære at skrive dansk. (Fik i dén, skolelærere!)

For det andet kan den energi, der hidtil er blevet bundet i "kommakrigen", nu bruges på noget andet og langt vigtigere: Det danske sprogs generelle situation i det moderne videnssamfund. Et par eksempler på vigtige initiativer fra 2003:

Krigens sidste træfning

Til sidst: Læs lige de 2 pressemeddelelser - Kulturministeriets og Dansk Sprognævns (Vælg "Nyheder" og "Pressemeddelelse 2") - og nyd forskellene i formuleringerne. Sprognævnet meddeler, at "de to nuværende kommasystemer erstattes af ét kommasystem. (...) Kommasystemet er identisk med reglerne for traditionelt grammatisk komma bortset fra en enkelt valgfrihed." Kulturministeriet bukker det i neon, at "det nye komma udgår. I stedet laves en enkelt justering i det grammatiske komma, som bliver det eneste system, der gælder."

Kommakrigens sidste træfning...

Hvad gør vi så nu?

Sprognævnet skriver i sin pressemeddelelse: "En fuldt udbygget beskrivelse af dette kommasystem offentliggøres snarest muligt i separat trykt form således at det kan træde i kraft allerede i begyndelsen af 2004. Reglerne vil da erstatte afsnittet om komma (§ 45-57) i Retskrivningsordbogen af 2001 og vil blive indføjet i den kommende udgave af ordbogen (2006)."

Indtil da gør vi, som vi plejer. Og efter da også - for som sagt: I realiteten er der ikke ændret et komma.


Læs også


JavaScript Menu Courtesy of Milonic.com