Anonyme tekster og hjemmesider

Alle tekster skal have en afsender. I aviserne skal læserbreve være underskrevet, og på nettet skal det stå helt klart, hvem afsenderen er. Firmaer og offentlige institutioner tager selvfølgelig ansvar for deres sider; men foreningshjemmesider, private hjemmesider og artikler skal være signeret - ellers bliver de simpelthen ikke taget alvorligt.

Af Per Salling

HVEM har skrevet den tekst, du sidder og kigger på?

Bevares, det er ikke altid lige interessant at få at vide. Tekstforfatterne, der har formuleret DSB's hjemmeside, har fået deres løn og er gået videre. Tilbage ligger en tekst, DSB står inde for. Fint nok.

Men hvis du nu mener noget om noget og lægger din mening frit tilgængeligt frem på nettet - fx på din egen hjemmeside? Hvis du nu skriver en blog? Eller hvis du skriver en kommentar i en andens blog eller til en web-avisartikel?

Det er almindelig takt og tone at stå ved sine meninger. Intet forlag udgiver anonyme bøger, ingen avis optager anonyme læserbreve. "Forfatterens navn og adresse er redaktionen bekendt" står der i det mindste, hvis læserbrevsskribenten af en eller anden grund føler trang til at være anonym.

På nettet er der ingen redaktion, der kan kende forfatterens navn og adresse. Her må hver mand m/k stå ved sine ord og tage sit ansvar og sine diskussioner. Ellers bliver man ikke taget alvorligt.

Et par eksempler

Denne artikel er anonym, men formodentlig ved en tanketorsk: Brug af web.

Det er den indledende artikel i en antologi, og den er copyrightet af "Forfatterne og Systime A/S"; men den er skrevet af en "jeg", så mon ikke "jeg" er en af antologiens 3 "forfattere" (eller redaktører - som det i øvrigt er et mindre detektivarbejde at finde navnene på). Men hvem af dem?

Hov-hov. Jeg læser jo artiklen løsrevet fra sin sammenhæng, vil de sige. Og det er rigtigt; men det er lige netop vilkårene, når man smider sine tekster på nettet. Så kan nogen fx finde på at søge på "ikke-lineær" - og så står artiklen der pludselig. Helt alene i verden og uden forfatter.

Her har vi en anden side, der er anonym: Tal dansk.

Indholdet af Tal Dansk Bevægelsens side kan man selvfølgelig forholde sig til: Ganske konservativt - men lidt er der måske alligevel om snakken, og DR's interne udtalerevser ville formodentlig nikke anerkendende hist og her. Ikke noget vildt kontroversielt, i hvert fald. Ikke noget, man som afsender kan have brug for at tage afstand fra for at undgå ubehageligheder.

Vi kan gætte på, hvem Tal Dansk Bevægelsen er: Pæne, ældre medborgere med en vis grad af dannelse - lad os sige pensionerede ingeniørhustruer i Hellerup og omegn. Og dog; ville de ikke snarere skrive læserbreve i Berlingeren? - Svaret blæser i vinden.

Så resultatet er, at siden trods sit pæne (spids)borgerlige indhold er blottet for autoritet. Den er anonym - den er uinteressant.

Boksen

  1. Find et par hjemmesider med politiske budskaber. Prøv fx at google på "danskhed", "europæisk union", "indvandrere" eller et andet interessant begreb. Find ud af, hvem der står bag dem. Er der nogen, der er helt anonyme?
  2. Hvordan er tonen på de anonyme - er den anderledes end på dem, hvor du kan finde navn(e)? Hvilke af siderne gør det mest seriøse indtryk? Hvorfor?
  3. Find 10 debatter på fx politiken.dk eller eb.dk. Hvor mange debattører står frem med navn, og hvor mange med pseudonymer? Hvem argumenterer bedst, og hvem virker mest overbevisende? Hvorfor?



Læs også:

  • Skriv med fokus!
  • Bliv læst! Bliv opfattet!

  • JavaScript Menu Courtesy of Milonic.com