Punktum, semikolon, kolon, spørgsmålstegn, anførselstegn, apostrof og alle de andre tegn

Når man snakker om "tegnsætning" på dansk, så drejer det sig som regel om kommasætning. Men der er andre tegn: Punktum, semikolon, kolon, udråbstegn, spørgsmålstegn, anførselstegn, apostrof, skråstreg, accent, trykstreg og procenttegn; og de skal også sættes rigtigt! Her er en kort gennemgang.

Af Per Salling

Punktum

Et godt tegn. Brug det noget mere. Men pas på, at du ikke sætter punktum mellem sætninger. Der i virkeligheden hører sammen. Bare for at gøre sætningerne kortere.

Husk også, at der ikke skal punktum i overskrifter og adresser. I punktopstillinger skal der være punktum efter punkterne, hvis de er hele sætninger - ellers skal der kun være et slutpunktum efter sidste punkt.

Semikolon

Et andet godt tegn, meget undervurderet. Du kan bruge det som "tungt" komma, dvs. når du ikke vil sætte punktum af hensyn til sammenhængen, men hvor du alligevel vil have mere end et komma. Der er mange eksempler rundt om i denne håndbog - her er ét til; og husk så at begynde med lille efter semikolon.

Kolon

Noget helt andet end semikolon, de må ikke forveksles! Kolon bruges til at angive: Nu kommer det:

Kolon er normalt et "tungt" sætningstegn, som man begynder med stort efter. Det forudsætter dog, at der følger en hel sætning efter.

Udråbstegn

Udråbstegn bruges efter udråb og andet, der skal fremhæves særligt. De giver sproget et noget snakkende og sludrende præg, så de har ikke meget at gøre i erhvervssproglige tekster - måske lige bortset fra undervisningstekster og lærebøger!

Spørgsmålstegn

Spørgsmålstegn bruges efter spørgsmål. Det er ikke ualmindeligt at se fx overskrifter formuleret som spørgsmål, men uden spørgsmålstegn, og det virker forvirrende og uprofessionelt på læseren.

Anførselstegn

Ikke et af de hyppigst benyttede tegn i formelle breve og e-mails. Anførselstegn bruges om replikker i direkte tale og om ord, der på én eller anden måde tages forbehold over for.

Der kan også sættes anførselstegn ved ting, der er opkaldet efter nogen eller noget. Der er fx forskel på at sejle med kronprins Frederik og med "Kronprins Frederik".

Tankestreg og bindestreg

Tankestreg og bindestreg er ikke det samme, selv om man somme tider kommer til at bruge samme tegn for dem.

Tankestregen er længere end bindestregen. Den har mellemrum både før og efter, og den bruges til at adskille eller understrege. Den kan fx bruges i stedet for parentes eller "parenteskomma":

Den kan også bruges til at antyde en "kunstpause". Det kan bl.a. bruges, hvis noget skal fremhæves specielt:

Bindestregen bruges derimod til at vise sammenhæng, fx ved orddeling ved linjeskift eller ved lange og uoverskuelige sammensætninger: Turistinformationskontor-slave. Det er også bindestregen, vi bruger, når vi af- eller bekræfter noget, når vi danser cha-cha-cha, eller når vi går på et væg til væg-tæppe.

Bemærk den sidste: Der er kun én bindestreg i væg til væg-tæppe. Det skyldes en regel om, at når man laver en sammensætning af udtryk, der i sig selv består af flere ord, er der kun bindestreg dér, hvor sammensætningen sker:

Skråstreg

Et meget misbrugt tegn. Mange mennesker bruger skråstreg i stedet for "og" eller "eller", og det gør et sjusket indtryk.

Betyder det "og" eller "eller" her? - I andre sammenhænge er skråstregen selvfølgelig udmærket: datoer, A/S m.v. Men "vinteren 1998/99" er ikke så godt som "vinteren 1998-99", fordi bindestregen har den underforståede betydning "til".

Apostrof

Et farligt tegn. I gade efter gade landet rundt ligger Basse's Bodega og Sanne's Salon og råber op om skiltemalerens manglende viden om tegnsætning. For man må ikke bruge apostrof på den måde på dansk!

"Apostrof-s" bruges i ejefald af navneord, som ender på -s, -z og -x, samt tal og forkortelser (som ikke slutter med forkortelsespunktum). Ved ord på -s, -z og -x kan man vælge at udelade "s" efter apostroffen:

Derudover bruges apostrof kun ved gengivelse af talte replikker: "Hwa' si'er do?"

Accent eller trykstreg

Dansk har kun én accent, "accent aigu" eller trykstreg. Den skal ikke bruges nogen steder, men den kan efter behov bruges som trykstreg over én, ét osv.

Tidligere har man brugt dobbelt vokal for at vise tryk: eet, een osv. Det må man ikke mere, thi det anses for gammeldags.

Accent kan være meget nyttig til at lette læsningen, fordi den kan bruges til at skelne mellem ord, der ligner hinanden.

Man må ikke bruge apostrof til dette brug.

Procenttegn

Procenttegnet falder udenfor i denne sammenhæng, da det ikke er et sætningstegn, men træder i stedet for ordet "procent". Jeg tager det med alligevel, da der er et evigt stridspunkt omkring det: Skal der, eller skal der ikke være mellemrum mellem tallet og tegnet?

Dansk Sprognævn anbefaler på sin hjemmeside mellemrum, netop fordi tegnet træder i stedet for et ord; men der er ingen præcis regel om det i Retskrivningsordbogen, kun et eksempel. Den Danske Netordbog, udgivet af Handelshøjskolen i Århus, anbefaler til gengæld at udelade mellemrummet for at forhindre, at tal og procenttegn skilles ved et linjeskift.

En undersøgelse viser, at næsten 80 % (eller 80%) af danskerne ikke bruger mellemrum, så din modtager vil næppe undre sig eller opleve det som en fejl, hvis du udelader mellemrummet. Du kan altså vælge; men du skal være konsekvent.

Jeg bruger normalt mellemrum, fordi jeg generelt følger Dansk Sprognævns anbefalinger.


Boksen

  1. Kig dine egne ældre tekster igennem. Kan du gribe dig selv i forkert anbragte tegn? Er det "slåfejl", eller kendte du faktisk ikke reglen?
  2. Gå på jagt efter forkert anbragte tegn i alle hverdagens tekster: Reklamer, aviser, skilte, opslag i opgangen osv. Gør det til en vane at finde mindst 3 om dagen. Læg særligt mærke til dem, der er meningsforstyrrende.
  3. Find meningsforstyrrende tegnsætningsfejl i en klasse- eller studiekammerats eller en kollegas tekster. Gør ham eller hende opmærksom på fejlen.
JavaScript Menu Courtesy of Milonic.com